< Aabenbaringen 18 >
1 Derefter så jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
Après cela, je vis descendre du ciel un autre ange qui avait une grande puissance, et la terre était illuminée de sa gloire,
2 Og han råbte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene og afskyede Fugle!
et il cria d'une voix formidable: «Elle est tombée, elle est tombée, la grande Babylone, elle est devenue une demeure de démons, un refuge d'Esprits impurs, un refuge d'oiseaux immondes et détestés,
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
parce que toutes les nations ont bu du vin de feu de sa fornication, et que les rois de la terre ont forniqué avec elle, et que les marchands de la terre se sont enrichis de son opulence.»
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Går ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
Et j'entendis une autre voix qui venait du ciel et disait: «Sortez d'elle, ô mon peuple, pour ne pas vous rendre complices de ses péchés et pour n'être pas atteints par les plaies qui vont la frapper.
5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
Ses péchés se sont accumulés jusqu'au ciel, et Dieu s'est souvenu de ses iniquités.
6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det Bæger, som hun har iskænket.
Faites-lui ce qu'elle a fait aux autres; payez-la au double de ses oeuvres, versez-lui à boire le double de la coupe qu'elle a versée aux autres.
7 Så meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, så meget skulle I give hende af Pine og Sørg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
Autant elle a eu de gloire et d'opulence, autant donnez-lui de tourment et d'affliction. «Je suis assise en reine, dit-elle en son coeur, je ne suis pas' veuve, et je ne connaîtrai jamais le deuil.»
8 derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
Voilà pourquoi toutes ses plaies viendront en un même jour, mort, et désolation, et famine, et destruction par le feu, car puissant est le Seigneur Dieu qui l'a jugée.»
9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle græde og hyle over hende, når de se Røgen af hendes Brand,
Et l'on verra pleurer et se lamenter sur elle les rois de la terre qui ont forniqué avec elle et ont eu leur part de son opulence. A la vue de la fumée de son embrasement
10 medens de stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi på een Time er din Dom kommen.
et se tenant à distance par crainte de ses tourments: «Malheur! malheur! diront-ils, Quoi! la grande ville! Babylone! la puissante ville! en une heure est venu ton jugement!»
11 Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning:
Et les marchands de la terre pleureront et se désoleront sur elle, car personne n'achète plus leurs marchandises:
12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hånde vellugtende Træ og alle Hånde Arbejde af Elfenben og alle Hånde Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
marchandises d'or et d'argent, et pierres précieuses, et perles, et fin lin, et pourpre, et soie, et écarlate, et bois de thuia, et objets en ivoire, et objets en bois précieux, et en bronze, et en fer, et en marbre;
13 og Kanelbark og Hårsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Får og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.
et cinname, et amome, et parfums, et huiles aromatiques, et encens, et vin, et huile, et fleur de farine, et froment, et boeufs, et brebis, et chevaux, et chars, et corps et âmes d'hommes.
14 Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig og alt det lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.
Et toute cette moisson de choses que convoitait ton âme s'en est allée loin de toi, et toutes ces choses brillantes et magnifiques sont perdues pour toi, et tu ne le trouveras plus jamais.
15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og sige:
Les marchands de toutes ces choses qui se sont enrichis par elles, se tenant à distance par crainte de ses tourments, pleurant
16 Ve ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; thi i een Time er så stor en Rigdom lagt øde.
et se désolant: «Malheur! malheur! diront-ils, Quoi! la grande ville vêtue d'écarlate, et de pourpre, et de fin lin, parée d'or et de pierres précieuses et de perles!
17 Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde på Havet, stode langt borte
En une heure ont péri tant de richesses!» Et les pilotes et les marins qui venaient vers elle, et les matelots, et tous ceux qui trafiquent de la mer, s'arrêtant à distance,
18 og råbte, da de så Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?
se répandent en cris à la vue de la fumée de son incendie: «Quelle ville, disent-ils, égalait la grande ville?»
19 Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
et ils jettent de la poussière sur leur tête et se répandent en cris, en pleurs, et en lamentations. «Malheur! malheur! disent-ils, grande ville qui enrichissait de ses trésors tous ceux qui avaient des vaisseaux sur la mer; en une seule heure elle a été changée en désert!»
20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
Réjouis-toi de sa ruine, ô ciel; et vous, les saints, et les apôtres, et les prophètes, réjouissez-vous, car Dieu a vengé votre cause sur elle.»
21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Således skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
Et un ange d'une force extraordinaire prit une pierre grosse comme une meule et la lança dans la mer en disant: «C'est avec cette violence que sera précipitée Babylone, la grande ville, et on ne la retrouvera plus jamais.
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere;
Et la voix des joueurs de harpe, et des musiciens, et des joueurs de flûte et de trompette ne résonnera plus dans tes murs; ni artisan, ni métier ne se trouvera désormais chez toi;
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri.
le bruit de la meule ne s'y fera point entendre; la lumière de la lampe n'y brillera plus jamais; et la voix du fiancé et celle de la fiancée ne s'y feront plus entendre; car tes marchands étaient les grands de la terre, et ce sont tes enchantements qui ont égaré toutes les nations,
24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede på Jorden.
et c'est là qu'on a trouvé le sang des prophètes, et des saints, et de tous ceux qui ont été égorgés sur la terre.