< Aabenbaringen 18 >

1 Derefter så jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
And aftir these thingis Y siy another aungel comynge doun fro heuene, hauynge greet power; and the erthe was liytned of his glorie.
2 Og han råbte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene og afskyede Fugle!
`And he criede with strong vois, `and seide, Greet Babiloyn felde doun, felde doun, and is maad the habitacioun of deuelis, and the keping of ech vnclene spirit, and `the keping of ech vnclene foul, and hateful.
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
For alle folkis drunkun of the wraththe of fornycacioun of hir, and kingis of the erthe, and marchauntis of the erthe, diden fornycacioun with hir; and thei ben maad riche of the vertu of delices of hir.
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Går ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
And Y herde another vois of heuene, seiynge, My puple, go ye out of it, and be ye not parceneris of the trespassis of it, and ye schulen not resseyue of the woundis of it.
5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
For the synnes of it camen `til to heuene, and the Lord hadde mynde of the wickidnesse of it.
6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det Bæger, som hun har iskænket.
Yelde ye to it, as sche yeldide to you; and double ye double thingis, aftir her werkis; in the drynke that she meddlid to you, mynge ye double to hir.
7 Så meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, så meget skulle I give hende af Pine og Sørg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
As myche as sche glorifiede hir silf, and was in delicis, so myche turment yyue to hir, and weilyng; for in hir herte sche seith, Y sitte a queen, and Y am not a widewe, and Y schal not se weiling.
8 derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
And therfor in o day hir woundis schulen come, deth, and mornyng, and hungur; and sche schal be brent in fier, for God is strong, that schal deme hir.
9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle græde og hyle over hende, når de se Røgen af hendes Brand,
And the kingis of the erthe schulen biwepe, and biweile hem silf on hir, whiche diden fornicacioun with hir, and lyueden in delicis, whanne thei schulen se the smoke of the brennyng of it;
10 medens de stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi på een Time er din Dom kommen.
stondynge fer, for drede of the turmentis of it, and seiynge, Wo! wo! wo! thilke greet citee Babiloyn, and thilke stronge citee; for in oon our thi dom cometh.
11 Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning:
And marchauntis of the erthe schulen wepe on it, and morne, for no man schal bie more the marchaundise of hem;
12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hånde vellugtende Træ og alle Hånde Arbejde af Elfenben og alle Hånde Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
the marchaundies of gold, and of siluer, and of preciouse stoon, and of peerl, and of bies, and of purpur, and of silk, and coctyn, and ech tre tymus, and alle vessels of yuer, and alle vessels of preciouse stoon, and of bras, and of yrun, and of marbil,
13 og Kanelbark og Hårsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Får og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.
and canel, and amonye, and of swete smellinge thingis, and oynementis, and encense, and of wyn, and of oyle, and of flour, and of whete, and of werk beestis, and of scheep, and of horsis, and of cartis, and of seruauntis, and other lyues of men.
14 Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig og alt det lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.
And thin applis of the desire of thi lijf wenten awei fro thee, and alle fatte thingis, and ful clere perischiden fro thee.
15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og sige:
And marchaundis of these thingis schulen no more fynde tho thingis. Thei that ben maad riche of it, schulen stonde fer, for drede of turmentis of it, wepynge, and mornynge, and seiynge, Wo!
16 Ve ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; thi i een Time er så stor en Rigdom lagt øde.
wo! thilke greet citee, that was clothid with bijs, and purpur, and reed scarlet, and was ouergild with gold, and preciouse stoon, and margaritis,
17 Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde på Havet, stode langt borte
for in oon our so many richessis ben destitute. And ech gouernour, and alle that saylen bi schip in to place, and maryneris, and that worchen in the see, stoden fer,
18 og råbte, da de så Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?
and crieden, seynge the place of the brennyng of it, seiynge, What is lijk this greet citee?
19 Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
And thei casten poudre on her heedis, and crieden, wepynge, and mornynge, and seiynge, Wo! wo! thilke greet citee, in which alle that han schippis in the see ben maad riche of pricis of it; for in oon our it is desolat.
20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
Heuene, and hooli apostlis, and prophetis, make ye ful out ioye on it, for God hath demed youre dom of it.
21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Således skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
And o stronge aungel took vp a stoon, as a greet mylne stoon, and keste in to the see, and seide, In this bire thilke greet citee Babiloyn schal be sent, and now it schal no more be foundun.
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere;
And the vois of harpis, and of men of musik, and syngynge with pipe and trumpe, schal no more be herd in it. And ech crafti man, and ech craft, schal no more be foundun in it. And the vois of mylne stoon schal no more be herde in thee,
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri.
and the liyt of lanterne schal no more schyne to thee, and the vois of the hosebonde and of the wijf schal no more yit be herd in thee; for thi marchauntis weren princis of the erthe. For in thi witchecraftis alle folkis erriden.
24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede på Jorden.
And the blood of prophetis and seyntis is foundun in it, and of alle men that ben slayn in erthe.

< Aabenbaringen 18 >