Aabenbaringen 17

1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,

Na sie sin lipufan itkosr ma oasr ahlu itkosr yorolos el tuku ac fahk nu sik, “Fahsru, ac nga fah akkalemye nu sum luman kalya se ma ac orek nu sin mutan kosro sac su eis molin kosro lal, aok siti lulap se ma musaiyukla sisken infacl puspis.

2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo på Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.

Tokosra nukewa fin faclu elos orek kosro yorol, ac ouiyen moul fohkfok lal oana wain ma mwet faclu elos sruhi kac ke elos nim.”

3 Og han førte mig i Ånden ud i en Ørken; og jeg så en Kvinde siddende på et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.

Ku lun Ngun ilyak nu in nga, ac sie lipufan usyula nu yen mwesis. Ac nga liye sie mutan we su muta fin kosro srusra sulallal soko, ma oasr ine su mwe angyang nu sin God simla yen nukewa kacl; ac oasr sifa itkosr ac koac singoul ke kosro soko ah.

4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Hånd, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.

Mutan sac nuknukyang ke nuknuk sroninmutuk ac srusra firirrir, ac el yunla ke mwe naweyuk gold, eot saok, ac pearl. El sruok sie cup gold inpaol, sessesla ke ma fohkfok ac ma srungayuk ke moul in kosro lal.

5 Og på hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.

Ac fin motonsrol simla sie ine su oasr kalmac lukma kac, ma fahk mu, “Nga Babylon Kulana, nina kien mutan kosro nukewa, ac nga pa sramtauk lumah fohkfok nukewa fin faclu.”

6 Og jeg så Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg så hende.

Ac nga liye lah mutan sac sruhi ke srahn mwet lun God, ac ke srahn mwet su anwuki ke sripen elos moniyuk in fahsr tukun Jesus. Ac ke nga liyal, nga arulana lut.

7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.

Ac lipufan sac siyuk sik, “Efu kom ku lut? Nga fah fahkak nu sum kalmac lukma lun mutan se inge ac ke kosro soko ma el muta fac — kosro soko ma oasr sifa itkosr ac koac singoul kacl.

8 Dyret, som du så, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gå bort til Fortabelse; og de, som bo på Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, når de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)

Kosro soko ma kom tuh liye ah el tuh moul meet, a inge el misa. El apkuran in fanyak liki luf lun abyss tuh elan som in kunausyukla el. Mwet su muta faclu, su tiana simla inelos in book in moul meet liki orekla faclu, elos nukewa ac fah arulana lut ke elos liye kosro soko ah. El tuh moul meet ac inge el wanginla, tusruktu el ac fah sifil sikyak. (Abyssos g12)

9 Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, på hvilke Kvinden sidder,

“Eneneyuk lalmwetmet ac etauk nu ke ma inge. Sifa itkosr inge pa eol itkosr su mutan sac el muta fac. Elos oayapa tokosra itkosr:

10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han blive en liden Tid.

limekosr selos misa tari, ac sie selos el leum inge, ac sie el soenna tuku; na ke el ac tuku, el ac leum ke kitin pacl na.

11 Og Dyret, som var og er ikke, er både selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.

Ac kosro sulallal soko ma moul meet ac inge el tia moul, el sie sin tokosra itkosr, tusruktu el ac sifil foloko tokosra akoalkosr, ac el ac som in kunausyukla el.

12 Og de ti Horn, som du så, ere ti Konger, som endnu ikke have fået Rige, men få Magt som Konger een Time sammen med Dyret.

“Koac singoul ma kom liye ah, pa tokosra singoul su soenna mutawauk in leumi, tusruktu ac fah itukyang wal nu selos in leumi ke ao sefanna wi kosro soko ah.

13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.

Tokosra singoul inge elos inse sefanna tuh elos in sang ku ac wal lalos nu sin kosro sulallal soko ah.

14 Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.

Elos inge nukewa ac fah mweun lainul Lamb; tusruktu Lamb, ac elos su fahsr tokol, fah kutangulosla mweyen Lamb el Leum lun leum uh ac Tokosra lun tokosra uh. Elos su fahsr tokol pa mwet su God El pangnolos ac sulelosla, ac elos oaru nu sel.”

15 Og han sagde til mig: De Vande, som du så, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemål.

Lipufan sac el oayapa fahk nu sik, “Kof ma kom liye mutan kosro sac muta fac, pa mutanfahl uh, un mwet puspis, kain in tuhnin mwet, ac kain in kas.

16 Og de ti Horn, som du så, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.

Koac singoul ac kosro sulallal soko kom tuh liye, elos ac fah srungala mutan kosro sac. Elos ac fah eisla ma lal nukewa ac sarukulla elan koflufol. Elos ac fah kangla ikwal, na esukulak ke e.

17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.

God pa oru tuh elos in nunak sefanna ac sang ku in leum lalos nu sin kosro sulallal soko ah, pwanang elos oru ma lungse lun God nu ke pacl se kas lun God akpwayeiyuk.

18 Og Kvinden, som du så, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.

“Mutan se ma kom tuh liye ah, pa siti lulap se ma leumi tokosra lun faclu.”