Aabenbaringen 17
1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,
HELE mai la kekahi o na anela ehiku, ia lakou na hue ehiku, a kamailio mai ia'u, i mai la, Hele mai; na'u no e hoike aku ia oe i ke ahewaia o ka wahine hookamakama nui e noho ana maluna o na wai nui.
2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo på Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.
Me ia no i moe kolohe ai na'lii o ka honua, a ua ona hoi ka poe e noho la ma ka honua i ka waina o kona moe kolohe ana.
3 Og han førte mig i Ånden ud i en Ørken; og jeg så en Kvinde siddende på et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.
Kai ae la ia ia'u ma ka uhane a i ka waonahele; a ike aku la au he wahine e noho ana maluna o ka holoholona ula, paapu i na inoa o ke kuamuamu, ehiku ona poo a he umi pepeiaohao.
4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Hånd, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.
Ua hoaahuia ka wahine i ka lole poni a me ka ula, ua hoonaniia e ke gula, a me ka pohaku maikai, a me na momi; he kiaha gula ma kona lima, ua piha i na mea hoopailua a me na mea paumaele o kona moe kolohe ana.
5 Og på hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.
A ua palapalaia ka inoa ma kona lae, KA MEA HUNA, BABULONA NUI, KA MAKUWAHINE O NA WAHINE HOOKAMAKAMA A ME NA MEA HOOPAILUA O KA HONUA.
6 Og jeg så Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg så hende.
A ike aku la au i ua wahine la, ua ona i ke koko o ka poe haipule, a me ke koko o ka poe hoike aku ia Iesu; a i ko'u ike ana, kahaha aku la au, me ka manao kahaha nui loa.
7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.
I mai la ka anela ia'u, No ke aha la oe e kahaha mai nei? Na'u no e hai aku ia oe i ka mea huna o ka wahine, a me ka holoholona nana ia i lawe, ehiku hoi ona mau poo, a he umi pepeiaohao.
8 Dyret, som du så, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gå bort til Fortabelse; og de, som bo på Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, når de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)
O ka holoholona au i ike ai, mamua ia, i keia wa hoi, aole; a mahope e pii mai no ia mailoko mai o ka lua hohonu, a e hele ana i ka make. E kahaha hoi ka poe noho ma ka honua, ka poe aole i kakauia ko lakou inoa ma ka buke o ke ola mai ka hookumu ana mai o ka honua, i ko lakou ike ana i ka holoholona, i ka mea mamua, a i keia wa aole, a e noho ana hoi. (Abyssos g12)
9 Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, på hvilke Kvinden sidder,
Eia hoi ka naau akamai, Oia mau poo ehiku, ehiku ia mau puu o kahi a ka wahine e noho ai maluna iho o lakou.
10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han blive en liden Tid.
Ehiku hoi alii. Elima o lakou i haule, a eia hoi kekahi, a o kekahi aole i hiki mai i neia wa: a hiki mai ia, e noho no ia i ka wa pokole.
11 Og Dyret, som var og er ikke, er både selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.
A o ka holoholona, ka mea mamua, aole hoi i neia wa, oia ka walu, a no na mea ehiku no hoi ia, a ke hele aku nei i ka make.
12 Og de ti Horn, som du så, ere ti Konger, som endnu ikke have fået Rige, men få Magt som Konger een Time sammen med Dyret.
A o na pepeiaohao he umi au i ike ai, he umi ia mau alii, i loaa ole ia lakou ke aupuni i neia wa; aka, e loaa no ia lakou ka mana, e like me na'lii, no ka hora hookahi, me ua holoholona la.
13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.
Hookahi no a lakou nei manao, a e haawi no lakou i ko lakou mana a me ko lakou ikaika i ka holoholona.
14 Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.
E kaua aku lakou nei i ke Keikihipa, a e lanakila mai ke Keikihipa maluna o lakou; no ka mea, oia ka Haku o na haku, a me ke Alii o na'lii; a o ka poe pu me ia, ua heaia mai lakou, a ua waeia hoi, a ua paulele pono.
15 Og han sagde til mig: De Vande, som du så, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemål.
I mai la kela ia'u, o na wai au i ike ai, o kahi noho ai a ka wahine hookamakama, oia na lahuikanaka, a me na lehulehu, a me na aupuni, a me na olelo.
16 Og de ti Horn, som du så, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.
A o na pepeiaohao he umi au i ike ai, a me ka holoholona, e huhu lakou nei i ka wahine hookamakama, a e hao lakou ia ia, a e hele wale oia, a e ai hoi lakou i kona io, a e puhi aku ia ia i ke ahi.
17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
No ka mea, ua haawi ke Akua na ko lakou naau e hana i kona makemake, a e lokahi ka manao e haawi i ko lakou aupuni i ka holoholona, a pau ka olelo a ke Akua i ka hookoia.
18 Og Kvinden, som du så, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.
A o ka wahine au i ike ai, oia ke kulanakauhale nui, e hooalii ana maluna o na'lii o ka honua.
