Aabenbaringen 17

1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,

Eka achiel kuom malaike abiriyo mane nigi tewni abiriyo nobiro ira, mowachona niya; “Bi mondo anyisi kum mar jachode maduongʼ mobet ewi pige mangʼeny.

2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo på Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.

En ema ruodhi mag piny noterore kode, kendo ji duto modak e piny bende osemadho divai mar terruokne mi omer.”

3 Og han førte mig i Ånden ud i en Ørken; og jeg så en Kvinde siddende på et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.

Bangʼe Roho noyudha kendo malaika nokawa motera e thim. Mana gikanyono naneno dhako moro koidho ondiek malich makwar, ma dende duto nochadhore gi nyinge mag ayany, kendo ne en gi wiye abiriyo kod tunge apar.

4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Hånd, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.

Dhakono norwakore gi lewni maralik gi makwar, kendo nolichore gi dhahabu kod kite mabeyo ma nengogi tek gi lulu. To notingʼo kikombe mar dhahabu e lwete, mopongʼ gi gik makwero kod timbe mochido mag terruokne.

5 Og på hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.

Kendo nying mane ondik e lela wangʼe ne en gima iwuoro: Babulon maduongʼ Min jochode duto kendo min gik makwero mag piny.

6 Og jeg så Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg så hende.

Bende ne aneno dhakono komer gi remb jomaler mag Nyasaye, remb jogo mane ohulo ni Yesu e Ruoth. Kane anene ne awuoro ahinya.

7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.

Eka malaika cha nopenja niya, “Angʼo miwuoro kamano? Abiro nyisi tiend wach mopondo mar dhakono kod mar ondiek malich moidho gi wiye abiriyo kod tunge apar.

8 Dyret, som du så, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gå bort til Fortabelse; og de, som bo på Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, når de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)

Ondiek malich mane inenono, yande nitie, to tinde oonge kendo obiro wuok oa e bur matut maonge gikone ka odhiyo e kar kethruokne. Ji duto modak e piny, ma nyingegi ok ondiki e kitap ngima nyaka aa chakruok mar piny nowuor ka gineno ondiek malichno, nikech yande entie to tinde oonge, to nochak oduogi kendo. (Abyssos g12)

9 Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, på hvilke Kvinden sidder,

“Ngʼeyo tiend wachni dwaro paro matut man-gi rieko. Wiye abiriyogo gin gode abiriyo ma dhakono obetie.

10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han blive en liden Tid.

To bende gin ruodhi abiriyo. Ma abich kuomgi osepodho, to achiel pod nitie, to machielo pod ok obiro; to ka obiro to nobedi kuom thuolo matin.

11 Og Dyret, som var og er ikke, er både selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.

Ondiek malichno ma yande nitie, to tinde onge, en ruoth mar aboro. Bende en achiel kuom ruodhi abiriyogo, kendo odhiyo e kar kethruokne.

12 Og de ti Horn, som du så, ere ti Konger, som endnu ikke have fået Rige, men få Magt som Konger een Time sammen med Dyret.

“Tunge apargo mane ineno, gin ruodhi apar mapok oyudo pinyruoth to ibiro miyogi teko mar locho kuom sa achiel kende, kaka ruodhi kaachiel gi ondiek malichno.

13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.

Gin duto gin gi paro achiel kendo ginichiw tekogi kod lochgi ni ondiek malichno.

14 Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.

Giniked gi Nyarombo, to Nyarombo nologi nikech en e Jaloch mar joloch, kendo Ruoth mar ruodhi, to jogo mane obed kode, gin joge moluongi, joma oyier gi jogo maluwe gadiera.”

15 Og han sagde til mig: De Vande, som du så, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemål.

Eka malaikano nowachona niya, “Pigego mane ineno ma dhako ma jachode obedoe, gin ji gi ogendini mangʼeny kod dhout pinje gi joma wacho dhok mopogore opogore.

16 Og de ti Horn, som du så, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.

To ondiek malichno gi tunge apargo mane ineno biro bedo mager kod dhakono ma jachode. Ginihinye kagitieke kendo weye duk; ginicham ringre, kendo giniwangʼe duto gi mach.

17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.

Nimar Nyasaye oseketo e chunygi mondo gitim gima odwaro ka gimiyo ondiek lochgi mondo olochi, nyaka wach Nyasaye chopi.

18 Og Kvinden, som du så, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.

Dhakono mane ineno en e dala maduongʼ man-gi loch kuom ruodhi mag piny.”