< Aabenbaringen 17 >

1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skåle, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,
Vantil sagi sumlheng choi ho lah'a khat chu kahenga ahungin, chuin eihouvin, “Neihin juiyin, chutileh keiman noti lentah, twi tamtah chunga vaihomnu chunga thutanna hunglhung ding chu navetsah inge.
2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo på Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.
Amanuto chun vannoi leiset lengho jonguva, chule hiche vannoi leiset mite chu jonthanhoiya akhamnau leh ju'a amanuto jonguva ahi,” ati.
3 Og han førte mig i Ånden ud i en Ørken; og jeg så en Kvinde siddende på et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Hor1m.
Hiti chun vantil chun keima Lhagaova gamthip mun'a eipuiyin ahi. Keiman chuche mun'a numei khat chu sahem santhip, lu sagi neiya chule ki som nei, chule Pathen taitomna dimset kijihna chunga atou chu kamui.
4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Hånd, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.
Numeinu chun ponsandup le asanthip akisilin chule ahoiya hoi, sana le khisong mantam chule twikohchanga akijem in ahi. Amanu hin sana a kisem jukhon, jamo thu kisun dimset chule ajonthanhoiya athenlounaho chu akhut'a akichoiyin ahi.
5 Og på hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.
Chule achalpanga chun min kidang le datmo umtah kisun: “Babylon khopi lentah, vannoi leiset'a numei kijoh jouse le jamo thusei dimset nu,” akitin ahi.
6 Og jeg så Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg så hende.
Keiman amanu akham'a Yeshua thu hettohsah'a pang ho Pathen mithengte thisan adonkham a aum pet chu kamun ahi. Kadatmo behseh in amanu chu kave vejeng in ahi.
7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.
Vantil chun, “Ipi dinga nachuti datmo ham?” Keiman hiche numeinu le alu sagi chule aki som nei, sahem chunga atou thuguh khu naseipeh inge.
8 Dyret, som du så, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gå bort til Fortabelse; og de, som bo på Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, når de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)
Sahem namu chu phatkhatna ana-uma ahi, hinlah tua umtalou ahi. Ajeh chu amahi lei-ong amongbeiya kon'a hungpotdoh kitding, chule tonsot mahthahna a chelut ding ahi. Chule hiche vannoi leiset mite, vannoi leiset kisem masanga pat'a aminu Hinna Lekhabua kisunlou jouse chun, sahem thisa ahung hindoh kit chu adatmo lheh diu ahi. (Abyssos g12)
9 Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, på hvilke Kvinden sidder,
Hichea hin hetkhenna lunggel nei angaina akimudoh-e: Sahem alu sagi chu numeinu vaipohna, mol sagi ho vaihomtu ahi. Amaho hi leng sagi jong vetsahna ahiuve.
10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han blive en liden Tid.
Leng nga ho chu alhusa ahiuvin, agupna pa tua hi vaipo ahi, chule asagina chu hungnalai ding, hinlah avaipohna chomcha bou hiding ahi.
11 Og Dyret, som var og er ikke, er både selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.
Sahem asanthip anaumsa, ahia umjom talou chu leng aget channa ahi. Amahi sahem sagi tobangma ahin, chule ama jong mahthah nalam manoa ahi.
12 Og de ti Horn, som du så, ere ti Konger, som endnu ikke have fået Rige, men få Magt som Konger een Time sammen med Dyret.
Sahem aki som ho chu leng som athaneinau pan'a vaihomna neiloulai ahiuve. Amaho chu sahemtoh phat chomkhat vai ahom khom diu ahi.
13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.
Amaho hi abonchauva amachu athaneinau pecheh dinga kinopto diu ahi.
14 Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem - fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge - og de: som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.
“Amaho kitho khomuva Kelngoinou chu kisatpi dinga kondoh diu, hinlah Kelngoinou chun amaho chu ajo ding ahi, ajeh chu Ama pakai jouse PAKAI le leng jouse LENGPA ahi. Chule Aman akouva, alhendoh'a chule tahsan umho chu Amatoh umkhom diu ahi,” ati.
15 Og han sagde til mig: De Vande, som du så, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemål.
Chuphat in vantil chun kajah a, “Notinu vaipohna twi tamtah kiti hin chitin namtin le paotin'a kon mihonpi chu kiseina ahi.”
16 Og de ti Horn, som du så, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.
Sahem asanthip le aki som ho chun abonchauvin Notinu chu athetbol tauve. Amahon amanu hi sagoh keova alha diu, asa aneh diu, chule atibah aneh mohchengseu chu meiya ahalvam diu ahi.
17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
Ajeh iham itileh Pathen in alunggel uva tohgon, asuhbulhit thei dinghou akhumpeh ding ahi. Amaho chun sahem santhip chu athaneinau pecheh dinga kinopto diu, chule hitia chu Pathen Thu chu suhbulhit-a umding ahi.
18 Og Kvinden, som du så, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.
Chule hiche numeinu nangman gaova namu hi, vannoi lengho chunga vaipoa khopi chu ahi.

< Aabenbaringen 17 >