< Aabenbaringen 16 >

1 Og jeg hørte en høj Røst fra Tempelet sige til de syv Engle: Går hen og udgyder Guds Harmes syv Skåle over Jorden!
Et j'entendis une grande voix qui sortait du Temple et disait aux sept anges: «Allez verser sur la terre les sept coupes de la colère de Dieu.»
2 Og den første gik hen og udgød sin Skål over Jorden, og der kom slemme og onde Bylder på de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede.
Et le premier ange partit et versa sa coupe sur la terre, et un ulcère mauvais et pernicieux frappa les hommes qui portaient le signe de la bête et qui adoraient son image.
3 Og den anden Engel udgød sin Skål i Havet, og det blev til Blod som af en død; og hver levende Sjæl i Havet døde.
Et le deuxième versa sa coupe dans la mer, et la mer se changea en sang, comme le sang d'un mort, et tous les êtres qui vivent dans la mer moururent.
4 Og den tredje Engel udgød sin Skål i Floderne og Vandkilderne, og de bleve til Blod.
Et le troisième versa sa coupe sur les fleuves et sur les sources d'eaux; et elles se changèrent en sang
5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom;
et j'entendis l'ange des eaux qui disait: «Tu es juste, Être saint, qui es et qui étais, d'avoir ainsi jugé,
6 thi de have udøst helliges og Profeters Blod, og du har givet dem Blod at drikke; de ere det værd.
car ils ont versé le sang des saints et des prophètes, et tu leur as donné du sang à boire: ils en sont dignes.»
7 Og jeg hørte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almægtige! sande og retfærdige ere dine Domme.
Et j'entendis l'autel qui disait: «Oui, «Seigneur, Dieu Tout-Puissant», tes jugements sont vrais et justes.»
8 Og den fjerde Engel udgød sin Skål over Solen; og det blev givet den at brænde Menneskene med Ild.
Et le quatrième versa sa coupe sur le soleil, et il fut donné au soleil de brûler les hommes comme un feu.
9 Og Menneskene brændtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære.
Et la grande chaleur brûla les hommes, et ils blasphémèrent le nom de Dieu qui a le pouvoir de frapper de telles plaies, et ils ne se repentirent pas pour lui rendre gloire.
10 Og den femte Engel udgød sin Skål over Dyrets Trone; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine.
Et le cinquième versa sa coupe sur le trône de la bête, et le royaume de la bête fut plongé dans les ténèbres, et les hommes se mordaient la langue de douleur
11 Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.
et blasphémaient le Dieu du ciel à cause de leur souffrances et de leurs ulcères, et ils ne se repentirent pas de leurs oeuvres.
12 Og den sjette Engel udgød sin Skål over den store Flod Eufrat; og dens Vand borttørredes, for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Solens Opgang.
Et le sixième versa sa coupe dans le grand fleuve l'Euphrate, et ses eaux se desséchèrent pour préparer la voie aux rois venant de l'Orient.
13 Og jeg så, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udgik tre urene Ånder, som lignede Padder.
Et je vis sortir de la bouche du dragon, et de la bouche de la bête, et de la bouche du faux prophète, trois Esprits impurs semblables à des grenouilles.
14 Thi de ere DæmonersÅnder, som gøre Tegn; og de gå ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen på Guds, den almægtiges, store Dag.
Ce sont des Esprits de démons faisant des miracles, qui vont trouver les rois de toute la terre et les rassemblent pour la bataille du grand jour du Dieu Tout-Puissant.
15 - Se, jeg kommer som en Tyv Salig er den, som våger og bevarer sine Klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans Skam. -
(«Voici, je viens comme un voleur: Heureux celui qui veille et qui garde ses vêtements, de peur qu'il ne soit réduit à courir nu, et qu'on ne voie sa honte.»)
16 Og de samlede dem til det Sted, som kaldes på Hebraisk Harmagedon.
Ils les rassemblent, dis-je, dans le lieu qui est appelé en hébreu Harmagédon.
17 Og den syvende Engel udgød sin Skål i Luften; og fra Templet, fra Tronen udgik der en høj Røst, som sagde: Det er sket.
Et le septième versa sa coupe dans l'air et une grande voix sortit du Temple près du trône et dit: «C'en est fait!»
18 Og der kom Lyn og Røster og Tordener; og der blev et stort Jordskælv, hvis Mage ikke har været, siden der blev Mennesker til på Jorden, et sådant Jordskælv, så stort.
et il y eut des éclairs, des voix, des coups de tonnerre, et un grand ébranlement comme jamais il n'y en avait eu depuis que l'homme est sur la terre; non; on ne vit jamais un aussi terrible ébranlement.
19 Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stæder faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bægeret med sin Vredes Harmes Vin.
La grande ville se brisa en trois morceaux, et les villes des nations s'écroulèrent, et la. grande Babylone revint en mémoire devant Dieu pour lui faire boire la coupe du vin brûlant de sa colère.
20 Og hver Ø flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.
Et toutes les îles s'enfuirent, et les montagnes disparurent,
21 Og en stærk Hagl, centnertung, faldt ned fra Himmelen på Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Haglens Plage, thi dens Plage var meget stor.
et des grêlons énormes du poids d'un talent tombèrent du ciel sur les hommes, et les hommes blasphémèrent Dieu, à cause de la plaie de la grêle; car c'était une terrible plaie.

< Aabenbaringen 16 >