Aabenbaringen 14
1 Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions Bjerg, og med det hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og dets Faders Navn skrevet på deres Pander.
Puis je regardai, et voici, l'agneau était sur la montagne de Sion, et avec lui cent quarante-quatre mille personnes, qui avaient son nom et le nom de son Père, écrits sur leurs fronts.
2 Og jeg hørte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af stærk Torden, og den Lyd, jeg hørte, var som at Harpespillere, der spillede på deres Harper.
Et j'entendis une voix qui venait du ciel, forte comme le bruit des grosses eaux et comme celui d'un puissant tonnerre, et harmonieuse comme le son des harpes jouées par des musiciens.
3 Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsener og de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden.
On chantait un cantique nouveau devant le trône et devant les quatre animaux et les vieillards: nul ne pouvait apprendre ce cantique, que les cent quarante-quatre mille qui ont été achetés de la terre.
4 Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor det går. Disse ere løskøbte fra Menneskene, en Førstegrøde før Gud og Lammet,
Ceux-ci ne se sont point souillés avec des femmes, car ils sont vierges ceux qui accompagnent l'agneau partout où il va; ils ont été achetés d'entre les hommes, comme des prémices consacrées à Dieu et à l'agneau;
5 og i deres Mund er der ikke fundet Løgn; thi de ere ulastelige.
et il ne s'est point trouvé de mensonge dans leur bouche, car ils sont irréprochables.
6 Og jeg så en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde for dem, der bo på Jorden, og for alle Folkeslag og Stammer og Tungemål og Folk, (aiōnios g166)
Après cela, je vis un autre ange qui volait dans le haut des airs, tenant un évangile éternel, pour l'annoncer à ceux qui sont sur la terre, à toute nation, à toute tribu, à toute langue et à tout peuple. (aiōnios g166)
7 og han sagde med høj Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.
Il disait d'une voix forte: «Craignez Dieu et lui donnez gloire, car l'heure de son jugement est venue; adorez celui qui a fait le ciel, la terre, la mer et les sources d'eau.»
8 Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af sin Utugts Harmes Vin.
Et un autre ange, un second, suivit, qui disait: «Elle est tombée, elle est tombée, Babylone la grande, celle qui a abreuvé toutes les nations du vin de la fureur de son libertinage.»
9 Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med høj Røst: Dersom nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mærke på sin Pande eller på sin Hånd,
Et un autre ange, un troisième, les suivit, qui disait d'une voix forte: «Si quelqu'un adore la bête et son image, et en prend la marque sur son front ou sur sa main,
10 så skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er iskænket ublandet i hans Vredes Bæger; og han skal pines med Ild og Svovl for de hellige Engles og for Lammets Åsyn.
il boira, lui aussi, du vin de la fureur de Dieu, du vin pur versé dans la coupe de sa colère; et il sera tourmenté dans le feu et le soufre sous les yeux des saints anges et de l'agneau.
11 Og deres Pines Røg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have ikke Hvile Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og enhver, som tager dets Navns Mærke. (aiōn g165)
La fumée de son supplice s'élèvera aux siècles des siècles; et il n'y aura de repos, ni jour ni nuit, pour ceux qui adorent la bête et son image, ni pour quiconque aura pris la marque de son nom.» (aiōn g165)
12 Her gælder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud og Troen på Jesus.
C'est ici que doit se montrer la patience des saints qui gardent les commandements de Dieu et la foi en Jésus.
13 Og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere de døde, som dø i Herren herefter. Ja, siger Ånden, de skulle hvile fra deres Møje, thi deres Gerninger følge med dem.
Alors j'entendis une voix venant du ciel, qui disait: «Ecris: Heureux dès à présent ceux qui meurent dans le Seigneur!» — «Oui, » dit l'Esprit, «ils se reposent de leurs travaux, et leurs oeuvres les suivent.»
14 Og jeg, så, og se en hvid Sky, og på Skyen sad der en lig en Menneskesøn med en Guldkrone på sit Hoved og en skarp Segl i sin Hånd.
Puis je regardai, et voici, une nuée blanche parut, et sur la nuée était assis quelqu'un qui ressemblait à un fils d'homme; il avait sur la tête une couronne d'or, et dans sa main une faucille tranchante.
15 Og en anden Engel gik ud fra Templet og råbte med høj Røst til ham, som sad på Skyen: Udsend din Segl og høst; thi Timen til at høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden.
Et un autre ange sortit du sanctuaire, en criant d'une voix forte à celui qui était assis sur la nuée: «Sers-toi de ta faucille et moissonne, car le moment de moissonner est venu, parce que la moisson de la terre est mûre.»
16 Og han, som sad på Skyen, lod sin Segl gå over Jorden, og Jorden blev høstet.
Alors celui qui était assis sur la nuée passa sa faucille sur la terre, et la terre fut moissonnée.
17 Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; også han havde en skarp Segl.
Un autre ange sortit du sanctuaire qui est dans le ciel; il tenait, lui aussi, une serpette tranchante.
18 Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden; og han råbte med høj Røst til den, som havde den skarpe Segl, og sagde: Udsend din skarpe Segl og afskær Druerne af Jordens Vintræ; thi dets Druer ere modne.
Et un autre ange, celui qui a pouvoir sur le feu, sortit de l'autel, et s'adressa d'une voix forte à celui qui tenait la serpette tranchante, disant: «Sers-toi de ta serpette tranchante, et coupe les grappes de la vigne de la terre, car les raisins en sont mûrs.»
19 Og Engelen lod sin Segl gå hen over Jorden og afskar Frugten på Jordens Vintræ og kastede den i Guds Harmes store Persekar.
Alors l'ange passa sa serpette sur la terre, et il vendangea la vigne de la terre; puis il en jeta les grappes dans la grande cuve de la fureur de Dieu:
20 Og Persekarret blev trådt uden for Staden, og der kom Blod ud af Persekarret op til Hestenes Bidsler, så langt som eet Tusinde og seks Hundrede Stadier.
on foula la cuve hors de la ville, et il en sortit du sang jusqu’à la hauteur des mors des chevaux sur un espace de mille six cents stades.
