Aabenbaringen 10

1 Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler,

Hangi nikaona malaika numuya numukulu akizesima pihe kupuma kilunde. Aeutungilwe milunde hangi aiukole utaa nuambula mitwe lakwe. Usuu wakwe aiwihanganga ilyoa, ni migulu akwe aie ihanganga ikepandwa moto.

2 og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden.

Aiuambie igombo ninino mumukono niailelugue, ung'we auuikile umugulu wakwe nuwakuliela migulya amubahali numugulu wakwe nuwankege migulya lihe ninyumu.

3 Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre.

Hangi wikitunta ululi lamigolya anga ihimba nimatungo naiwituntile kululi mpito mupungate yekakuamika.

4 Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!

Imatungo impito mupungate naikwanukile, ainahugeela kuandika, kuite nikija ululi kupumila kilunde likezelunga, “Sunga itule kinkunku ehi nimpito mupungate. Usiandike.”

5 Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen

Hangi umaleika nainumuine wimikile migulya amubahali numihe ni nyumu, auhumbue umokono wakwemigulya milunde

6 og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; (aiōn g165)

nukulapa kung'wa uyu nuikie ikale na kale nauumbile ilunde naya ehi nakole, unkumbigolo naya ehi, hange bahali naya ehi nakole: “Ikakutile hange. (aiōn g165)

7 men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

Kuite kuluhiku nulanso, imatungo aamalaika mupungate nuamalaika nuekahugeela kukua impembe akwe, kuite uakunku wang'wi Tunda ekawakonda, anga nutanantilye kuitumi akwe eanyakidagu.”

8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden.

Ululi nainigule kupuma milunde lekambela hangi longola, hola igombo nininao nailigeeigwe nilekole mumukono wang'wa malaeka naiwimekile migulya abahali mumihe ninyumu.

9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.

Hangi nikalongola kung'wa malaika nukumuela wampe igombo nininoo. Wikambela, “Hola igombo ulye lekamitenda enda etule nuwai, kuite mumulomo nuako lekatula lemulyo anga uuke.”

10 Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug.

Nikahola igombo inino kupuma mumulomo nuane, kuite anga nalya enda nane ekatula auwai.

11 Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.

Hangi induli ing'we yekambela, “Yekunonee utabili hange kuantu needu, mahe, ndogu niatemi”