Aabenbaringen 10
1 Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler,
Hessafe guye shaara mayida hara mino kiitanchay salope duge wodhizayssa beyadis. Zuulay iza ue7e yuuy adhdhides. Iza ayfesoy awa arishe milates. Iza tootika tama tuusu milatetes.
2 og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden.
Xaathafe birshettida issi guutha maxaafa dizaro ba kushen oykki uttides. Izi ba oshacha toozan abba, hadirsa toozan qass biitta yedhdhi eqqides.
3 Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre.
Gaamo xaago mala gita qaalara xaagides. Izi xaagida mala laapun dadati ba giirethi sisida.
4 Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!
Laapun dadati ba giiretha sisida mala ta xaafana gaada qopadis shin “Ha laapun dadati yootoyssa qum7a oykka attin xaafopa!” giza qaala salope siyadis.
5 Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen
Hessafe kaallidi abba bollane biitta bolla eqqi dishin ta beyada kiitanchazi ba oshacha kushe pude salo dethidi
6 og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; (aiōn g165)
Medhinape medhinas dizayssan salone salon dizayta qasseka biittane biitta gidon dizayta, abbane abba gidon dizayta medhida Xoossa sunthu xeeygi caaqidi hizgides “Hi7a hayssafe guye izi gam7ena! (aiōn g165)
7 men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.
Gido attin laapuntha Kiitanchay ba dinkeza punni sisiza gallasatan izi ba oothachatas, nabetas erisda mala Xoossa xuuray polettana.”
8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden.
Hessafe guye tani salope siyada qaalay “Abba bollane biitta bolla eqida Kiitancha Kushen doyeti diza xaatha Maxaafaza baada eka!” giidi qasseka taas yootides.
9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.
Tani qass Kiitanchazako baada “Hiino qeeri xaathan diza maxaafayo taas imma” gadis. Izika “Hey ekada ma! Iza nena ne ulo giddon cammana shin dunan qasse nena eessa mala mal7ana” gides.
10 Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug.
Taka he qeeri xaatha maxaafayo Kiitanchaza kushepe ekkada madis. Izaka ta duunan tana eessa mala mal7adus shin ta ma aggin guyepe ta ulo giddon tana cammadusu.
11 Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.
Hessafe qasse “Daro duma duma qommo asa gishshine duma duma qaalan hasa7iza asata gishshine kawota gishshi qasseka tinbite ne yootana mala nees besses” geetetid taas yootettides.
