Aabenbaringen 10
1 Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler,
Acunüng khankhawngsä akyan kcang cun khankhaw üngka naw kyum lawki ka hmuh. Acuna khankhawngsä cun khawngmei suiawi lü a lupum üng mlipi ngsuiki. A müihmai cun khawnghngia mäih law lü a khawe cun pi mei ktunga mäih lawki he.
2 og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden.
Acun naw a kut üng caktawmca nghmawngki pi kpawmki. A khaw kpat lam am mliktui leh lü a khaw k'eng lam am khawkawng leh lü,
3 Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre.
acunüng mukeia mkyuka kba angsang yea mkyuk lawki. A ngkhü law päng üng, khawnghmüm khyüh naw mukeia mkyuka kba ami msang.
4 Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!
Khawnghmüm khyüh he nghmüm law päng u se ka yu khai sü, “Khawnghmüm khyüh hea ngthu pyen cen ä yu lü mjiha” tia khankhaw üngka naw kthai ka ngjak.
5 Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen
Acunüng mliktui la khawkawng üng ngdüi se ka hmuha khankhawngsä naw a kut kpat lam khana han säng lü,
6 og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; (aiōn g165)
anglät se xüngsei lü, khankhaw la a khana awmki he naküt, mcekhaw la a k’uma awmki he naküt, mliktui la a k’uma awmki he naküt jah mhmünmcengkia Pamhnama ngming üng, “Akcün am thuk ti khai; (aiōn g165)
7 men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.
acunsepi khankhawngsä akhyühnak naw kpun a tum law üng a m'ya sahma he üng a na sang law khawia kba Pamhnama ngthu ngthup cun kümkawi law khai” tia ng’yüngki.
8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden.
Acunüng khankhawa kthai ka ngjak naw mtheh be tü lü, “Mliktui la khawkawnga khana ngdüikia khankhawngsäa kut üng caktawmca mhmawn päng cen cit lü va loa” ti se ka ngjak.
9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.
Khankhawngsäa veia va cit lü caktawmca a na pet vaia ka kthäh. Ani naw, “Lo lü eia; na khawnu k’uma thui khai, acunsepi na mka üng khawitui kba tui khai” a ti.
10 Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug.
Khankhawngsäa kut üngka caktawmca cun lo lü ei ni se ka mka üng khawituia kba tuiki. Acunsepi ka mjawei käna ka khawnu üng thui lawki.
11 Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.
Acunüng ka veia, “Khyangmjü khawjaha veia, pakhui khawjaha veia, ngthu akce kce pyenki hea veia la sangpuxang hea veia Pamhnama ngthu na sang be vai” tia ka ngjak.
