Salme 95

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Yizanu, bika tuyimbidila Yave mu khini. Bika tuyamikina kuidi ditadi di phulusu eto.

2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Bika tuizanu ku ntualꞌandi mu vana matondo tunyayisa mu miziki ayi mu minkunga.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Bila Yave widi Nzambi yinneni, ntinu wunneni va yilu zinzambi zioso.

4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Va koko kuandi muidi vadi phinda zi ntoto zitsongi zi miongo zivuiwulu kuidi niandi.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Mbu wandi bila niandi veka wuvanga wawu ayi mioko miandi mivanga ntoto wu yuma.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Yizanu bika tukikulula mu buongama, bika tufukamanu va ntuala Yave mvangi eto.

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Bila niandi Nzambi eto ayi beto tuidi batu bandi keta dikila, nkangu mamemi mu ku tsi lukebolo luandi. Enati lumbu kiaku luwilu mbembo andi,

8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

lubika kitula mintima mieno ngolo banga bu luvangila Meliba, banga bu luvangila mu lumbu ki Masa mu dikanga;

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Kuna madise beno bathotila ayi batsokila; ka diambu ko bamona momo ndivanga.

10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Mu makumaya ma mimvu, ndiba mu nganzi kuidi tsungi yina; ndituba: “badi batu badi mintima mizimbila ayi basia zaba zinzila ziama ko.”

11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

Diawu ndizengila ndefi ku tsi nganzi ama: “balendi kota ko mu luvundulu luama.”