Salme 95

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Uyai, tiimbire Jehovha nomufaro; ngatidanidzirei kuDombo roruponeso rwedu.

2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Ngatisvikei pamberi pake nokuvonga uye timukudze nenziyo.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Nokuti Jehovha ndiye Mwari mukuru, Mambo mukuru pamusoro pavamwari vose.

4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Nzvimbo dzakadzika dzapanyika dziri muruoko rwake, uye misoro yamakomo ndeyake.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Gungwa nderake, nokuti ndiye akariita, uye maoko ake akaumba nyika yakaoma.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Uyai tikotame, tinamate, ngatipfugamei pamberi paJehovha Muiti wedu;

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

nokuti ndiye Mwari wedu, uye isu tiri vanhu vanofudzwa naye, makwai anochengetwa naye. Nhasi kana muchinzwa inzwi rake,

8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

musaomesa mwoyo yenyu sezvamakaita paMeribha, sezvamakaita pazuva riya paMasa mugwenga,

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

pandakaedzwa namadzibaba enyu kunyange vakanga vaona zvandakanga ndaita.

10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Ndakatsamwira rudzi urwu kwamakore makumi mana; ndakati, “Ava vanhu vane mwoyo yakatsauka, uye havana kuziva nzira dzangu.”

11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

Saka ndakapika pakutsamwa kwangu ndikati, “Havangazombopindi pazororo rangu.”