Salme 95

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Tena, kia waiata tatou ki a Ihowa: kia hari te hamama ki te kamaka o to tatou whakaoranga.

2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Kia haere tatou me te whakawhetai atu ki tona aroaro: kia ngahau hoki a tatou himene ki a ia.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

No te mea he Atua nui hoki a Ihowa, he Kingi nui i nga atua katoa.

4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Kei tona ringa nga wahi hohonu o te whenua: a nana nga maunga teitei.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Nana te moana, nana ano i hanga, a na ona ringa i whai ahua ai te whenua maroke.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Haere mai tatou, kia koropiko, kia tuohu: kia tukua nga turi ki te aroaro o Ihowa, o to tatou Kaihanga.

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Ko ia hoki to tatou Atua; ko tatou tana iwi e hepara ai, nga hipi a tona ringa. Ki te rongo koutou ki tona reo aianei.

8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Kaua e whakapakeketia o koutou ngakau: kei pera me o te whakatoinga, me o te ra o te whakamatautauranga i te koraha;

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

I ahau i whakamatautauria e o koutou matua, i ata mohiotia, i to ratou kitenga ano hoki i aku mahi.

10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

E wha tekau nga tau i hoha ai ahau ki tenei whakatupuranga, na ka mea ahau; He iwi ngakau kotiti ke ratou, kahore hoki ratou e mohio ki aku ara.

11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

Na reira i riri ai ahau, i oati ai hoki; e kore ratou e tae ki toku okiokinga.