Salme 95

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Mujje tuyimbire Mukama; tuyimbire waggulu n’essanyu nga tutendereza Mukama Olwazi olw’obulokozi bwaffe.

2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Tujje mu maaso ge n’okwebaza; tumuyimbire ennyimba ez’okumutendereza.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Kubanga Mukama ye Katonda Omukulu; era Kabaka Omukulu asinga bakatonda bonna.

4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Enkonko ez’ensi ziri mu mukono gwe; n’entikko z’ensozi nazo zize.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Ennyanja yiye, kubanga ye yagikola; n’emikono gye, gye gyabumba olukalu.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Mujje tusinze tuvuuname mu maaso ge; tufukamire mu maaso ga Mukama, Omutonzi waffe.

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Kubanga ye Katonda waffe, naffe tuli bantu ab’omu ddundiro lye, era tuli ndiga ze z’alabirira. Olwa leero bwe muwulira eddoboozi lye,

8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

“Temukakanyaza mitima gyammwe nga bwe kyali e Meriba, ne ku lunaku luli e Maasa mu ddungu;

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

bajjajjammwe gye bangezesa; newaakubadde baali baalaba dda ebyamagero bye nakola.

10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Abantu b’omulembe ogwo ne mbasunguwalira okumala emyaka amakumi ana; ne ŋŋamba nti, ‘Be bantu abakyama mu mutima gwabwe, era tebamanyi makubo gange.’

11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

Kyennava ndayira nga nsunguwadde nti, ‘Tebaliyingira mu kiwummulo kyange.’”