Salme 95

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

O fahsru, lela kut in kaksakin LEUM GOD, Lela kut in on ke engan nu sin God su langoekut.

2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Lela kut in tuku nu ye mutal ke kulo, Ac yuk on in engan ke kaksak.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Tuh LEUM GOD El sie God ku, El sie tokosra kulana fin god nukewa.

4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

El Leum fin faclu nufon, Liki yen loal in luf uh nu yen fulat in eol uh.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

El Leum fin meoa, su El orala, Oayapa faclu su El lumahla.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Fahsru, lela kut in epasr ac alu nu sel, Lela kut in sikukmutunte ye mutun LEUM GOD, su orekutla!

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Tuh El God lasr, Ac kut mwet su El nunku kac, Ac un sheep natul su El karingin. Misenge, porongo ma El fahk:

8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

“Nik kowos srangesr lohng kas, oana mwet matu lowos ke elos muta in Meribah, Oana ke len se elos muta yen mwesis Massah.

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Elos tuh srikeyu we, Elos ne liye ma nga oru nu selos.

10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Nga tuh arulana toasr selos yac angngaul, Ac nga fahk, ‘Mwet inge arulana likkeke! Elos tia lungse in akos ma sap luk.’

11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

Nga tuh kasrkusrak ac orala wulela na ku se, fahk mu, ‘Kowos ac fah tiana ilyak nu in acn in mongla se Nga tuh akoo in sot nu suwos.’”