< Salme 95 >

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,
Kommet, laßt uns Jehovah lobpreisen, lasset uns aufjauchzen dem Felsen unseres Heils.
2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!
Laßt uns mit Bekennen vor Sein Angesicht kommen, laßt uns Ihm aufjauchzen mit Psalmen.
3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
Denn ein großer Gott ist Jehovah, und ein großer König über alle Götter.
4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;
In Dessen Hand sind der Erde Ergründungen, und Dessen sind der Berge Kräfte.
5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
Dessen ist das Meer und Er hat es gemacht, und das Trockene, das Seine Hände bildeten.
6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
Kommt, laßt uns anbeten und uns beugen und knien vor Jehovah, Der uns gemacht.
7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
Denn Er ist unser Gott und wir sind Seiner Weide Volk, und die Schafe Seiner Hand, diesen Tag, wenn ihr auf Seine Stimme hört,
8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
Verhärtet nicht euer Herz, wie in Meribah, wie am Tage Massahs in der Wüste;
9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
Wo eure Väter Mich versuchten, Mich prüften, auch Mein Werk sahen.
10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
Vierzig Jahre hatte Ich Verdruß an dem Geschlecht, und Ich sprach: Es ist ein Volk, das irren Herzens ist, und sie erkennen Meine Wege nicht.
11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
Denen Ich in Meinem Zorn schwur: Sie sollen nicht eingehen zu Meiner Ruhe.

< Salme 95 >