< Salme 95 >

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,
Come, let us make a joyful noise to Yahweh, Let us shout in triumph, to the rock of our salvation!
2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!
O let us come before his face with thanksgiving, With the sounds of strings, let us shout aloud to him.
3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
For, a great GOD, is Yahweh, And a great king, above all gods.
4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;
In whose hand, are the hidden recesses of the earth, And, the peaks of the mountains, are his;
5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
Whose, is the sea, for, he, made it, And, the dry land, his hands, did form.
6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
Enter! let us bow down, and bend low, Let us kneel, before Yahweh our maker;
7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
For, he, is our God, And, we, are the people of his pasture, and the flock of his hand? To-day, if, to his voice, ye will hearken,
8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
Do not harden your heart as at Meribah, As on the day of Massah, in the desert;
9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
When your fathers, tested me, They proved me, yea they also saw what I could do.
10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
Forty years, loathed I that generation, So I said—A people going astray in heart, they are, Even they, have not known my ways!
11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
And I sware in mine anger, —Verily they shall not enter into my rest.

< Salme 95 >