Salme 95

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Kasakkung: panuekhoeh Oe, tho awh haw, BAWIPA koe la sak awh sei. Maimae rungngangnae lungsong hah pholen laihoi lunghawi hoi hram awh sei.

2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Lunghawilawkdeinae lahoi a hmalah cet awh sei. Lunghawinae la hoi ama koe hram awh sei.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

BAWIPA teh ka lentoe e Cathut lah ao, cathut pueng e Siangpahrang kalen lah ao.

4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Talai a dungpoungnae teh a kut dawk ao teh, mon karasangnaw hai amae doeh.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Talîpui hai a sak teh, amae doeh. Talai hai a kutsak doeh.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Tho awh, tabo laihoi bawk awh sei. BAWIPA na kasakkung hmalah khokcuengkhuem awh sei.

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Ama teh maimae Cathut doeh. Maimouh hai ama koe ka pawngpa e a kut rahim e tuhu lah o awh.

8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Sahnin vah nangmouh teh a lawk na thai awh nahlangva na lungpatak sak hanh awh.

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Nangmae mintoenaw ni kum 40 touh thung, kai hah aphunphun lah na tanouk awh teh, kaie thaw a hmunae kahrawngum vah, kai na taran awh teh, na tanouk awh e patetlah awm awh hanh leih.

10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Hote miphunnaw hah kai ni ka panuet teh, a lungthin lam pou ka payon e lah ao awh. Kaie lamthung hah panuek thai awh hoeh.

11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

Hatdawkvah, ka lungkhuek teh, kaie kâhatnae hmuen koe na kâen awh mahoeh, telah thoe ka bo.