Salme 95

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Hungun, Yahweh Pakai vahchoiyu te! Eihuhdoh uva Elohim Pathen ah kipah tah'in vahchoila sau te!

2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Thangvah pum in a angsung jon u hite. Avahchoina la sau te.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Ajeh chu Yahweh Pakai chu loupitah Pathen Elohim ahin, pathen dang chung a leng loupi ahi.

4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Mollen penle leiset laigil athuhlai abon'a Aman akhut a atuhchah ahi.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Twikhanglen hi Ama a ahi, ajeh chu Ama sem ahi. Ama khut in leigo jonghi asem ahi.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Hungun, eisempau Yahweh Pakai angsungah dilsu-u hitin ama hou u te,

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

ajeh chu Ama iPathen'u ahin, eihohi aman achinjing amite ihiuvin akaihoijing akelngoihon ihiuve.

8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Yahweh Pakai in asei e, “Israelten gamthipnoi masah a abol bangu leh Meribah a alungtah bang bangun nalung tahsah hih'un.

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Ajeh chu hilai munna chun napu napateuvin kathilbol ho chengse hi amu uvin chule eipatep'un ahi.

10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Kum somli sunga hin keima achung uva kana lunghang'in chuleh Keiman kasei in ahi, ‘amahohi keija kon a kinung heidoh mipi chu ahiuvin, keiman kasei dungjui a chon nomlou ahiuve.’

11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

Hijeh chun kalunghan jehin kana kihahsel'in: ‘amahohi kachol ngahna munna hunglut theilou heldiu ahi!’”