Salme 95

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Halo uh lah. BOEIPA taengah tamhoe uh sih lamtah mamih kah daemnah lungpang ham yuhui uh sih.

2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Amah mikhmuh ah uemonah neh kun uh sih lamtah laa neh amah taengah yuhui uh sih.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

BOEIPA tah boeilen Pathen neh pathen boeih sokah boeilen Manghai la om.

4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Diklai kah a dungnah te a kut ah om tih tlang som rhoek khaw amah hut ni.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Tuitunli te amah hut tih amah ham ni a saii. Laikoeng khaw amah kut loh a hlinsai.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Halo uh lah bakop uh sih lamtah bawk uh lah sih. Mamih aka saii BOEIPA hmai ah yoethen uem uh sih.

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Tihnin a ol te na yaak uh atah amah te mamih kah Pathen la om coeng tih mamih khaw a rhamtlim kah pilnam neh a kut khuikah boiva la n'om uh.

8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Khosoek kah Meribah neh Massah tue vaengkah bangla na thinko te mangkhak sak boeh.

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Teah te na pa rhoek loh kai n'noemcai uh tih ka bisai a hmuh uh lalah kai n'loepdak uh.

10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Thawnpuei taengah kum likip ka ko-oek tih, “Pilnam he a thinko kho a hmang tih ka longpuei ming uh pawh,” ka ti coeng.

11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

Te dongah kai kah duemnah khuila a kun uh pawt ham ka thintoek neh ka toemngam thil.