Salme 94

1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

Awurade, Onyankopɔn a wotɔ were, Onyankopɔn a wotɔ were, hyerɛn.

2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Sɔre, asase so Temmufo, tua ahantanfo ka sɛnea ɛfata wɔn.

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Awurade, enkosi da bɛn, amumɔyɛfo nnye wɔn ani nkosi da bɛn?

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

Wɔkasa ahantan so; ahohoahoa ahyɛ abɔnefo nyinaa ma.

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Awurade, wɔdwerɛw wo nkurɔfo; wɔhyɛ wʼagyapade so.

6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

Wokunkum akunafo ne ananafo; na wodi ayisaa awu.

7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"

Wɔka se, “Awurade nhu, Yakob Nyankopɔn ayi nʼani.”

8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Monhwɛ yiye, mo agyimifo a mowɔ nnipa no mu; nkwaseafo, da bɛn na mubehu nyansa?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Nea ɔbɔɔ aso no rente asɛm ana? Nea ɔyɛɛ ani no renhu ade ana?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Nea ɔteɛteɛ aman so no rentwe aso ana? Nea ɔkyerɛkyerɛ onipa no nnim nyansa ana?

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Awurade nim onipa nsusuwii; onim sɛ enkosi hwee.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Awurade, nhyira ne onipa a woteɛteɛ no so, onipa a wokyerɛ no wo mmara no;

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

Woma ɔhome fi amanehunu nna mu, kosi sɛ wobetu amoa ama amumɔyɛfo.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Awurade rempo ne nkurɔfo; na ɔrennyaw nʼagyapade hɔ da.

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Atemmu begyina treneeyɛ so bio, na wɔn a wɔn koma mu tew nyinaa bedi so.

16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Hena na ɔbɛsɔre atia amumɔyɛfo ama me? Hena na ɔbɛsɔre atia abɔnefo ama me?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Sɛ Awurade ammoa me a, anka mekɔɔ owu kommyɛ mu ntɛm so.

18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Bere a mekae se, “Me nan rewatiri” no, Awurade, wo dɔ no soo me mu.

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Bere a me dadwen dɔɔso no, wʼawerɛkyekye maa me kra abotɔyam.

20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Ahengua a porɔwee ahyɛ no mma no ne wo wɔ ayɔnkofa ana? Ahengua a ne hyɛ nsɛm de amanehunu na ɛba no?

21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Wɔka bɔ mu tia atreneefo na wɔn a wodi bem no, wobu wɔn kumfɔ.

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Nanso Awurade yɛ mʼaban; na me Nyankopɔn ayɛ ɔbotan a ne mu na minya ahintawee.

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

Obetua wɔn nnebɔne no so ka na wɔn amumɔyɛ nti wasɛe wɔn; Awurade yɛn Nyankopɔn bɛsɛe wɔn.