Salme 94

1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

Oh Gospod Bog, ki mu pripada maščevanje, oh Bog, ki mu pripada maščevanje, pokaži se.

2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Dvigni se, ti sodnik zemlje; povrni nagrado ponosnim.

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Gospod, doklej bodo zlobni, doklej bodo zlobni slavili zmago?

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

Kako dolgo bodo izgovarjali in govorili trde stvari in se bahali vsi delavci krivičnosti?

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Tvoje ljudstvo razbijajo na koščke, oh Gospod in prizadevajo tvojo dediščino.

6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

Ubijajo vdovo in tujca in morijo osirotele.

7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"

Vendar pravijo: » Gospod nas ne bo videl niti Bog Jakobov tega ne bo upošteval.«

8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Razumite, vi brutalni izmed ljudstva, in vi bedaki, kdaj boste modri?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Kdor je zasadil uho, da ne bi slišal? Kdor je oblikoval oko, da ne bi videl?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Kdor kaznuje pogane, da ne bi grajal? Kdor uči človeka spoznanja, da ne bi vedel?

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Gospod pozna človekove misli, da so le-te ničevost.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Blagoslovljen je človek, ki ga karaš, oh Gospod in ga učiš iz svoje postave,

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

da mu lahko daš počitek od dni nadloge, dokler ni izkopana jama za zlobnega.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Kajti Gospod ne bo zavrgel svojega ljudstva niti ne bo zapustil svoje dediščine.

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Toda sodba se bo vrnila k pravičnosti in vsi iskreni v srcu ji bodo sledili.

16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Kdo se bo zame dvignil zoper hudodelce? Ali kdo bo zame vstal zoper delavce krivičnosti?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Če Gospod ne bi bil moja pomoč, bi moja duša skoraj prebivala v tišini.

18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Ko sem rekel: »Moje stopalo zdrsuje, me je podpiralo tvoje usmiljenje, oh Gospod.

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

V množici mojih misli znotraj mene tvoje tolažbe razveseljujejo mojo dušo.

20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Mar bo prestol krivičnosti, ki z uzakonitvijo snuje vragolijo, imel družbo s teboj?

21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Skupaj se zbirajo zoper dušo pravičnega in obsojajo nedolžno kri.

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Toda Gospod je moja obramba in moj Bog je skala mojega zatočišča.

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

Nadnje bo privedel njihovo lastno krivičnost in odsekal jih bo v njihovi lastni zlobnosti; da, Gospod, naš Bog, jih bo odsekal.