Salme 94
1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
O ry Iehovà, Andrianañahare mpamale-fate, ry Andrianañahare, mpañome-to: mireandreaña.
2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Miongaha, ry Mpizaka’ ty tane toio; lilovo ami’ty fañeva’e o mpirengevokeo.
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Sikal’ ombia o lo-tserekeo, ry Iehovà: pak’ombia ty mbe hitreña’ o tsivokatseo?
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;
Mifatatiake, manotratsotrake; mijiajia iaby o mpanao ratio.
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Demohe’ iereo ondati’oo ry Iehovà, volevole’ iereo ty lova’o.
6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;
Vonoe’ iereo ty vantotse naho ty renetane, naho mañoho-doza amo bode-raeo;
7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"
vaho manao ti-hoe: Tsy vazoho’ Ià; tsy mañaoñe t’i Andrianañahare’ Iakobe.
8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?
Mañaraharà ry borololo am’ ondatio; naho o dagolao, ombia t’ie hahafohiñe?
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
Tsy mahajanjiñe hao i nambole o ravembiaoy? Tsy mahavazoho hao i Mpitsene fihainoy?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
Tsy hanoro hao i Mpandilo o fifeheañeo? ie mañòke hilala am’ondatio.
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
Arofoana’ Iehovà ty fitsakorea’ ondaty; t’ie kofòke avao.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
Haha t’indaty lilove’o ry Ià, naho i anara’o amy Tsara’oy;
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
homea’o fitofàñe an-tsan-kasotriañe, ampara’ te nihaliañe koboñe o lo-tserekeo.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
Tsy ho farie’ Iehovà ondati’eo; tsy haforintse’e i lova’ey.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
Mbe himpoly ami’ty hahiti’e o zakao, le hene hañorik’ aze o vañoñ’ añ’arofoo.
16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
Ia ty hitroatse amo tsereheñeo ho ahy? Ia ty hijohañe amo mpanao ratio ho amakoo?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
Naho tsy Iehovà ty nañimb’ ahy le ho nitobe am-pitsiñañe ty fiaiko.
18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;
Ie anoeko ty hoe: Midorasitse ty tomboko; le manozañ’ ahy ty fiferenaiña’o ry Iehovà.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
Ie mañotrotro ty hamahimahin-troke, le mampanintsiñe ty fiaiko o fañohòa’oo.
20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Mete hiharo-rehak’ ama’o hao ty fitobohan-katsivokarañe— ie mikitro-draha hatao’e fañè,
21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
naho mirañadrañake hañè-doza ami’ty fiai’ o vañoñeo, vaho mañozoñe ty lio tsy aman-kila.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
Fe haboam-pitsolohako t’Iehovà, vaho lamilamy fipalirako t’i Andrianañahareko.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
Nampolia’e ty hatsivokara’ iareo, vaho ho mongora’e ty amo fikotriha’iareoo; toe ihañitoa’ Iehovà Andrianañaharentika.
