Salme 94

1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

Ayi Mukama, ggwe Katonda awalana eggwanga, ggwe Katonda awalana eggwanga, labika omasemase.

2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Golokoka, Ayi ggwe Omulamuzi w’ensi, osasule ab’amalala nga bwe kibagwanidde.

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Ayi Mukama, omukozi w’ebibi alikomya ddi? Omukozi w’ebibi alituusa ddi ng’asanyuka?

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

Bafukumula ebigambo eby’okwewaanawaana; abakola ebibi bonna beepankapanka.

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Babetenta abantu bo, Ayi Mukama, babonyaabonya ezzadde lyo.

6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

Batta nnamwandu n’omutambuze; ne batemula ataliiko kitaawe.

7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"

Ne boogera nti, “Katonda talaba; Katonda wa Yakobo tafaayo.”

8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Mwerinde mmwe abantu abatategeera. Mmwe abasirusiru muligeziwala ddi?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Oyo eyatonda okutu tawulira? Oyo eyakola eriiso talaba?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Oyo akangavvula amawanga, taakubonereze? Oyo ayigiriza abantu talina ky’amanyi?

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Mukama amanyi ebirowoozo by’abantu; amanyi nga mukka bukka.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Ayi Mukama, alina omukisa oyo gw’ogunjula, gw’oyigiriza eby’omu mateeka go;

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

omuwummuzaako mu kabi kaalimu, okutuusa abakola ebibi lwe balisimirwa ekinnya.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Kubanga Mukama talireka bantu be; talyabulira zzadde lye.

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Aliramula mu butuukirivu, n’abo abalina emitima emigolokofu bwe banaakolanga.

16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Ani alinnwanyisizaako abakola ebibi? Ani alinnwanirira eri abakola ebibi?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Singa Mukama teyali mubeezi wange, omwoyo gwange gwandiserengese emagombe.

18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Bwe naleekaana nti, “Nseerera!” Okwagala kwo okutaggwaawo, Ayi Mukama, ne kumpanirira.

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Ebyeraliikiriza omutima gwange bwe byayitirira obungi, okusaasira kwo ne kuzzaamu omwoyo gwange amaanyi.

20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Oyinza okukolagana n’obufuzi obukyamu, obukaabya abantu n’amateeka gaabwe?

21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Abakola ebibi beegatta ne balumbagana abatuukirivu; atasobezza ne bamusalira ogw’okufa.

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Naye Mukama afuuse ekiddukiro kyange eky’amaanyi; ye Katonda wange, era Olwazi lwange mwe neekweka.

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

Mukama alibabonereza olw’ebibi byabwe, n’abazikiriza olw’ebyonoono byabwe; Mukama Katonda waffe alibamalirawo ddala.