Salme 94
1 HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
Kasakkung: Panuekhoeh Oe BAWIPA Cathut, moipathungnae katawnkung, Oe Cathut moipathungnae katawnkung, ang haw.
2 stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Talai taminaw lawkcengkung, thaw haw, ka kâoupnaw hah moipathung haw.
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Oe BAWIPA, tamikathoutnaw teh nâtotouh ne, nâtotouh ne a lunghawi awh han vai.
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;
A ngai patetlah lawk a dei awh teh, a lawk a hram awh teh, nâtotouh ne a kâoup awh han vai.
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Oe BAWIPA, na taminaw hah a pacekpahlek awh teh, nange râw hah a rektap awh.
6 de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;
Lahmainu hoi imyinnaw hah a thei awh teh, na pa kaawm hoeh e naw hah ouk a thei awh.
7 de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"
BAWIPA ni hmawt mahoeh, Jakop Cathut ni hai panuek mahoeh ati awh.
8 Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?
Maya thung dawk e tamipathunaw, panuek awh haw, Nâtuek maw na lungang awh han vai.
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
Thainae hnâ kasakkung ni thai mahoeh ou. Mit kasakkung ni hmawt mahoeh ou.
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
Miphunnaw kacangkhaikung hoi panuenae kacangkhaikung ni panuek mahoeh ou.
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
BAWIPA ni taminaw e pouknae banghai bang hoeh e hah a panue.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
Oe BAWIPA, na kâlawk dawk hoi na cangkhai teh, na yue e naw teh a yawkahawi e lah ao.
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
Tamikathout hanelah tangkom tai hoehroukrak, runae dawk hoi na kâhat sak thai mahoeh.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni a taminaw hah hnoun mahoeh, a râw takhoe mahoeh.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
Hatei, tamikalan koe lawkcengnae ban vaiteh, a lungthin kalan e pueng ni a tarawi awh han.
16 Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
Yonnae kasaknaw taran hanelah apimouh kai hanlah ka thaw han. Payonnae kasaknaw taran hanelah apimaw kai yueng lah kangdout han.
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
BAWIPA teh kabawmkung lah awm hoeh pawiteh, duem onae koe ka hringnae yout kahmat han doeh toe.
18 Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;
Kangduenae hawihoeh ka tet pawiteh, Oe BAWIPA, na lungmanae ni na kuet han.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
Ka lung mak pathu navah, lung na pahawinae ni ka lung ahawi sak.
20 står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Payonnae bawitungkhung, hawihoehnae phung hai a sak awh e teh, nang hoi kâhuiko thai han vaimoe.
21 Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
Ayânaw hringnae taranlahoi a kâhmo teh, yonnae ka tawn hoeh naw hah yon a pen awh.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
Hatei, BAWIPA teh ka kânguenae doeh. Ka Cathut teh ka lungsong doeh.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
A payonnae hah amamouh lathueng phat sak nateh, hawihoehnae a sak awh lahun nah koung a tâtueng awh han. BAWIPA maimae Cathut ni koung a tâtueng awh han.
