Salme 92

1 (En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,

2 ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed

3 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!

4 Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

5 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!

6 Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.

7 Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

8 men du er ophøjet for evigt, HERRE.

9 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!

10 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

11 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

12 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;

13 plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;

14 selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft

15 for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.