Salme 92
1 (En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,
En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
2 ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed
Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!
at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
4 Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
5 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!
Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
6 Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.
Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
7 Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
8 men du er ophøjet for evigt, HERRE.
Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
9 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!
Men du, Herre, er høj evindelig.
10 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
11 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
12 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
13 plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;
Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
14 selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft
De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
15 for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
