Salme 91
1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Kdor prebiva na skrivnem kraju Najvišjega, bo ostal pod senco Vsemogočnega.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
Rekel bom o Gospodu: » On je moje zatočišče in moja trdnjava; moj Bog, vanj bom zaupal.«
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Zagotovo te bo osvobodil pred ptičarjevo zanko in pred ogabno kužno boleznijo.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Pokril te bo s svojim perjem in pod njegovimi perutmi boš zaupal. Njegova resnica bo tvoj ščit in oklep.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
Ne boš se bal zaradi strahote ponoči niti zaradi puščice, ki leti podnevi,
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
niti zaradi kužne bolezni, ki hodi v temi niti zaradi uničenja, ki pustoši opoldan.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
Tisoč jih bo padlo na tvoji strani in deset tisoč na tvoji desnici, toda tebi se to ne bo približalo.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Samo s svojimi očmi boš gledal in videl nagrado zlobnih.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Ker si naredil Gospoda, ki je moje zatočišče, celó Najvišjega, [za] svoje prebivališče,
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
te nobeno zlo ne zadene niti nobena nadloga ne bo prišla blizu tvojega prebivališča.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
Kajti svojim angelom bo zapovedal nad teboj, da te varujejo na vseh tvojih poteh.
12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
Nosili te bodo na svojih rokah, da ne bi svojega stopala treščil ob kamen.
13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
Stopal boš na leva in gada; mladega leva in zmaja boš pomendral pod stopali.
14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
Ker je svojo ljubezen naravnal name, zato ga bom osvobodil. Postavil ga bom visoko, ker je spoznal moje ime.
15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
Klical bo k meni in odgovoril mu bom. Z njim bom v stiski, osvobodil ga bom in mu izkazal čast.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"
Zadovoljil ga bom z dolgim življenjem in mu pokazal svojo rešitev duše.
