< Salme 91 >

1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Koji živi u zaklonu višnjega, u sjenu svemoguæega poèiva.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
Govori Gospodu: ti si utoèište moje i braniè moj, Bog moj, u kojega se uzdam.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
On æe te izbaviti iz zamke ptièareve, i od ljutoga pomora;
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Perjem svojim osjeniæe te, i pod krilima njegovijem zakloniæeš se; istina je njegova štit i ograda.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
Neæeš se bojati strahote noæne, strijele, koja leti danju,
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
Pomora, koji ide po mraku, bolesti, koja u podne mori.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
Pašæe pored tebe tisuæa i deset tisuæa s desne strane tebi, a tebe se neæe dotaæi.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Samo æeš gledati oèima svojima, i vidjeæeš platu bezbožnicima.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Jer si ti, Gospode, pouzdanje moje. Višnjega si izabrao sebi za utoèište.
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
Neæe te zlo zadesiti, i udarac neæe dosegnuti do kolibe tvoje.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
Jer anðelima svojim zapovijeda za tebe da te èuvaju po svijem putovima tvojim.
12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
Na ruke æe te uzeti da gdje ne zapneš za kamen nogom svojom.
13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
Na lava i na aspidu nastupaæeš i gaziæeš laviæa i zmaja.
14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
“Kad me ljubi, izbaviæu ga; zakloniæu ga, kad je poznao ime moje.
15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
Zazvaæe me, i uslišiæu ga; s njim æu biti u nevolji, izbaviæu ga i proslaviæu ga.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"
Duga života nasitiæu ga, i pokazaæu mu spasenje svoje.”

< Salme 91 >