Salme 91
1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Ko te tangata kei te wahi ngaro o te Runga Rawa tona kainga, ka noho ia i raro i te taumarumarutanga o te Kaha Rawa.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
Ka kiia e ahau a Ihowa, Ko ia toku piringa, toku pa, toku Atua, ka whakawhirinaki ahau ki a ia.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Mana hoki koe e whakaora i te mahanga a te kaihopu manu, i te mate nanakia.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Ka hipokina koe e ia ki ona hou, a ka piri koe ki raro i ona pakau: ko tona pono hei whakangungu rakau, hei puapua mou.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
E kore koe e wehi i te mea whakamataku i te po: i te pere e rere ana i te awatea.
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
I te mate uruta e rere ana i te pouri: i te whakangaromanga e whakangaro ana i te poutumarotanga.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
He mano te hinga ki tou taha, tekau hoki nga mano ki tou matau; otiia e kore e tata ki a koe.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Ka titiro kau ou kanohi, ka matakitaki ki te utu mo te hunga kino.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Ko koe hoki, e Ihowa, toku piranga! kua waiho e koe te Runga Rawa hei nohoanga mou:
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
Kahore he kino e pa ki a koe, kahore ano he whiu e tata ki tou teneti.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
Ka korerotia iho hoki koe e ia ki ana anahera kia tiakina koe i ou ara katoa.
12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
Ma ratou koe e hiki ake ki o ratou ringa, kei tutuki tou waewae ki te kohatu.
13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
Ka haere koe i runga i te raiona, i te neke: ka takahia e koe ki raro te kuao raiona me te nakahi.
14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
Ka whakaora ahau i a ia, mona i aroha ki ahau; maku ia e whakateitei ake, mona i matau ki toku ingoa.
15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
Ka karanga ia ki ahau, a ka whakahoki kupu ahau ki a ia: ka tata ahau ki a ia i te wa o te he; maku ia e whakaora, maku ano ia e whakahonore.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"
Ka whakaroaina e ahau ona ra, a na noa ia: ka whakakitea hoki taku whakaoranga ki a ia.
