Salme 91

1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

El su som nu yurin LEUM GOD in suk misla, Su muta ye lulin poun God Kulana,

2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

El ku in fahk nu sel, “Kom mwe loeyuk ac lango luk. Kom God luk, ac nga lulalfongi in kom.”

3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

El fah karingin kom liki mwe ongoiya su oan in lukma, Ac liki kutena mas keok.

4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

El fah afinkomi ke posohksok lal. Kom fah moulla ke karinginyuk lal. Pwaye lal ac fah mwe loeyuk lom ac mwe karingin lom.

5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

Kom fah tia sangeng ke kutena mwe sensen ke fong Ku ke mwe ngal ke len,

6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

Ku ke mwe misa in lohsr uh, Ku ke ma koluk su sikyak ke len.

7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

Sahp sie tausin ac fah misa siskom Ku ngoul tausin raunikomla, Tusruktu kom ac fah tia sis kutena ma.

8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

Kom fah ngetang ac liye Ouiyen kaiyuk nu sin mwet koluk.

9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

Kom oru tuh LEUM GOD Elan mwe loango lom, El su Fulatlana El nien muta lom.

10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

Ke ma inge wangin ma koluk fah tuku nu fom, Wangin mwe kunausla fah apkuran nu inkul sum.

11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

God El fah sap lipufan lal in liyekomyang Ac karingin kom yen nukewa kom fahsr nu we.

12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

Elos fah kafiskomyak inpaolos Tuh niom fah tia ngalyak fin eot uh.

13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

Kom ac fah lolongya lion ac wet, Aok, lion sulallal ac wet pwasin.

14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

God El fahk, “Nga ac fah molelos su lungse nga, Ac karinganulos su akilenyu lah nga LEUM GOD.

15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

Ke elos pang nu sik, nga fah topkolos; Ke elos sun mwe ongoiya, nga fah muta yorolos, Nga fah molelosla ac akfulatyalos.

16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

Nga ac fah sang moul loes nu selos Ac molelosla.”