Salme 91

1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

至上者のもとなる隠れたるところにすまふその人は全能者の蔭にやどらん

2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

われヱホバのことを宣て ヱホバはわが避所わが城わがよりたのむ神なりといはん

3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

そは神なんぢを狩人のわなと毒をながす疫癘よりたすけいだしたまふべければなり

4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

かれその翮をもてなんぢを庇ひたまはん なんぢその翼の下にかくれん その眞實は盾なり干なり

5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

夜はおどろくべきことあり晝はとびきたる矢あり

6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

幽暗にはあゆむ疫癘あり日午にはそこなふ勵しき疾あり されどなんぢ畏るることあらじ

7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

千人はなんぢの左にたふれ萬人はなんぢの右にたふる されどその災害はなんぢに近づくことなからん

8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

なんぢの眼はただこの事をみるのみ なんぢ惡者のむくいを見ん

9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

なんぢ曩にいへりヱホバはわが避所なりと なんぢ至上者をその住居となしたれば

10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

災害なんぢにいたらず苦難なんぢの幕屋に近づかじ

11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

そは至上者なんぢのためにその使者輩におほせて 汝があゆむもろもろの道になんぢを守らせ給へばなり

12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

彼ら手にてなんぢの足の石にふれざらんために汝をささへん

13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

なんぢは獅と蝮とをふみ壯獅と蛇とを足の下にふみにじらん

14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

彼その愛をわれにそそげるがゆゑに我これを助けん かれわが名をしるがゆゑに我これを高處におかん

15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

かれ我をよはば我こたへん 我その苦難のときに偕にをりて之をたすけ之をあがめん

16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

われ長寿をもてかれを足はしめ且わが救をしめさん