Salme 91

1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

Celui qui habite dans la [demeure] secrète du Très-haut logera à l’ombre du Tout-puissant.

2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

J’ai dit de l’Éternel: Il est ma confiance et mon lieu fort; il est mon Dieu, je me confierai en lui.

3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

Car il te délivrera du piège de l’oiseleur, de la peste calamiteuse.

4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

Il te couvrira de ses plumes, et sous ses ailes tu auras un refuge; sa vérité sera ton bouclier et ta rondache.

5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

Tu n’auras pas peur des frayeurs de la nuit, ni de la flèche qui vole de jour,

6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

Ni de la peste qui marche dans les ténèbres, ni de la destruction qui dévaste en plein midi.

7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

Il en tombera mille à ton côté, et dix mille à ta droite; – toi, tu ne seras pas atteint.

8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

Seulement tu contempleras de tes yeux, et tu verras la récompense des méchants.

9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

Parce que toi tu as mis l’Éternel, mon refuge, le Très-haut, pour ta demeure,

10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

Aucun mal ne t’arrivera, et aucune plaie n’approchera de ta tente;

11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

Car il commandera à ses anges à ton sujet, de te garder en toutes tes voies:

12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

Ils te porteront sur leurs mains, de peur que tu ne heurtes ton pied contre une pierre.

13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

Tu marcheras sur le lion et sur l’aspic, tu fouleras le lionceau et le dragon.

14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

Parce qu’il a mis son affection sur moi, je le délivrerai; je le mettrai en une haute retraite, parce qu’il a connu mon nom.

15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

Il m’invoquera, et je lui répondrai; dans la détresse je serai avec lui; je le délivrerai et le glorifierai.

16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

Je le rassasierai de longs jours, et je lui ferai voir mon salut.