Salme 91
1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
He that dwellith in the help of the hiyeste God; schal dwelle in the proteccioun of God of heuene.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
He schal seie to the Lord, Thou art myn vptaker, and my refuit; my God, Y schal hope in him.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
For he delyuered me fro the snare of hunteris; and fro a scharp word.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
With hise schuldris he schal make schadowe to thee; and thou schalt haue hope vnder hise fetheris.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
His treuthe schal cumpasse thee with a scheld; thou schalt not drede of nyytis drede.
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
Of an arowe fliynge in the dai, of a gobelyn goynge in derknessis; of asailing, and a myddai feend.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
A thousynde schulen falle doun fro thi side, and ten thousynde fro thi riytside; forsothe it schal not neiye to thee.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Netheles thou schalt biholde with thin iyen; and thou schalt se the yelding of synneris.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
For thou, Lord, art myn hope; thou hast set thin help altherhiyeste.
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
Yuel schal not come to thee; and a scourge schal not neiye to thi tabernacle.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
For God hath comaundid to hise aungels of thee; that thei kepe thee in alle thi weies.
12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
Thei schulen beere thee in the hondis; leste perauenture thou hirte thi foot at a stoon.
13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
Thou schalt go on a snake, and a cocatrice; and thou schalt defoule a lioun and a dragoun.
14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
For he hopide in me, Y schal delyuere hym; Y schal defende him, for he knew my name.
15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
He criede to me, and Y schal here him, Y am with him in tribulacioun; Y schal delyuere him, and Y schal glorifie hym.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"
I schal fille hym with the lengthe of daies; and Y schal schewe myn helthe to him.
