Salme 90

1 (En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

Ei bøn av gudsmannen Moses. Herre, du hev vore ei livd for oss frå ætt til ætt.

2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Fyrr fjelli vart til, og du skapte jordi og heimen, ja frå æva og til æva er du Gud.

3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"

Du let menneskja venda um til dust og segjer: «Vend um att, de menneskjeborn!»

4 Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

For tusund år er i dine augo som dagen i går når han lid, som ei vakt um natti.

5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

Du riv deim burt som i flaum, dei vert som ein svevn, um morgonen er dei som groande graset;

6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

um morgonen blømer det og gror, um kvelden visnar det burt og turkast upp.

7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

For me hev forgjengest ved din vreide, og ved din harm er me burtskræmde.

8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

Du hev sett våre misgjerder for augo dine, vår løynde synd i ljoset frå di åsyn.

9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

For alle våre dagar er framfarne i din vreide, me hev livt våre år til ende som ein sukk.

10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.

Vår livstid, ho varer sytti år, og når der er mykje kraft, åtteti år, og jamvel det stoltaste er møda og fåfengd, for snart er det framfare, og me flaug burt.

11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

Kven kjenner styrken i din vreide og din harm, soleis som ein bør ottast deg?

12 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

Å telja våre dagar, det lære du oss, at me kann få visdom i hjarta.

13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

Vend um, Herre! Kor lenge? Og lat det gjera deg vondt for tenarane dine!

14 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

Metta oss med di miskunn når morgonen renn, so vil me fegnast og gleda oss alle våre dagar!

15 Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!

Gled oss etter dei dagar du hev bøygt oss, etter dei år me hev set ulukka!

16 Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

Lat di gjerning syna seg for tenarane dine og din herlegdom yver deira born!

17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

Og Herren, vår Guds ynde vere yver oss, og det våre hender gjer, gjeve du framgang for oss, ja, det våre hender gjer, det gjeve du framgang!