Salme 90
1 (En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
He inoi na Mohi, na te tangata a te Atua. E te Ariki, ko koe to matou nohoanga i nga whakatupuranga katoa.
2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
Kahore ano i whanau noa nga maunga, kahore i hanga e koe te whenua me te ao, ko koe te Atua no tua whakarere a ake tonu atu.
3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
E whakahokia ana e koe te tangata kia mongamonga noa, a e mea ana, E hoki, e nga tama a te tangata.
4 Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
Ki tau titiro hoki, he rite nga tau kotahi mano ki te ra onanahi, kua pahure atu nei, ki te mataaratanga hoki i te po.
5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
Me te mea na te waipuke tau kahakinga i a ratou; he moe ratou: i te ata ano he tarutaru e tupu ana.
6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
I te ata e tupu ana, e pihi ana: i te ahiahi kua kotia, kua maroke.
7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
Kua hemo nei hoki matou i tou riri: ka ohorere hoki i tou aritatanga.
8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
Kua maka e koe o matou kino ki tou aroaro, o matou mea huna ki te marama o tou mata.
9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
Ka pau o matou ra katoa, me te riri ano koe: hemo ake o matou tau ano he korero e korerotia ana.
10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
Ko nga ra o o matou tau e whitu tekau tau; a ki te whai kaha, ka waru tekau tau; heoi he mahi mauiui, he pouri to ratou kaha; ka hohoro hoki te hatepea atu, a ka rere atu matou.
11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
Ko wai te matau ana ki te kaha o tou riri? Rite pu ki te wehi ki a koe tou riri.
12 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
Akona matou ki te tatau i o matou ra, kia anga ai te ngakau ki te whakaaro.
13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
Hoki mai, e Ihowa, kia pehea ake te roa? A kia puta ke he whakaaro mou ki au pononga.
14 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
Kia na matou i te ata i tau mahi tohu: kia hari ai matou, kia koa ai, i o matou ra katoa.
15 Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
Whakaharitia matou, kia rite ki nga ra i whakawhiua ai matou e koe, ki nga tau i kite ai matou i te kino.
16 Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
Kia puta mai tau mahi ki au pononga, me tou kororia ki a ratou tamariki.
17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
A hei runga i a matou te ataahua o Ihowa, o to matou Atua: whakapumautia ano ki a matou te mahi a o matou ringa, ae ra, te mahi a o matou ringa, whakapumautia e koe.
