< Salme 90 >

1 (En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
Okusaba kwa Musa, omusajja wa Katonda. Ayi Mukama, obadde kifo kyaffe eky’okubeeramu emirembe gyonna.
2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
Ensozi nga tezinnabaawo, n’ensi yonna nga tonnagitonda; okuva ku ntandikwa okutuusa ku nkomerero y’emirembe gyonna, ggwe Katonda.
3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
Omuntu omuzzaayo mu nfuufu, n’oyogera nti, “Mudde mu nfuufu, mmwe abaana b’abantu.”
4 Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
Kubanga emyaka olukumi, gy’oli giri ng’olunaku olumu olwayita, oba ng’ekisisimuka mu kiro.
5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
Obeera n’obamalirawo ddala nga bali mu tulo otw’okufa. Ku makya baba ng’omuddo omuto.
6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
Ku makya guba munyirivu, naye olw’eggulo ne guwotoka ne gukala.
7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
Ddala ddala obusungu bwo butumalawo, n’obukambwe bwo bututiisa nnyo.
8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
Ebyonoono byaffe obyanjadde mu maaso go, n’ebyo bye tukoze mu kyama obyanise awo w’oli.
9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
Ddala ddala tumala ennaku z’obulamu bwaffe zonna ng’otunyiigidde; tukomekkereza emyaka gyaffe n’okusinda.
10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
Obungi bw’ennaku zaffe gy’emyaka nsanvu, oba kinaana bwe tubaamu amaanyi. Naye emyaka egyo gijjula ennaku n’okutegana, era giyita mangu, olwo nga tuggwaawo.
11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
Ani amanyi amaanyi g’obusungu bwo? Kubanga ekiruyi kyo kingi ng’ekitiibwa kye tusaana okukuwa bwe kyenkana.
12 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
Otuyigirize okutegeeranga obulungi ennaku zaffe, tulyoke tubeere n’omutima ogw’amagezi.
13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
Ayi Mukama, komawo gye tuli. Olitusuula kutuusa ddi? Abaweereza bo bakwatirwe ekisa.
14 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
Tujjuze okwagala kwo okutaggwaawo ku makya, tulyoke tuyimbenga nga tujaguza n’essanyu era tusanyukenga obulamu bwaffe bwonna.
15 Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
Tusanyuse, Ayi Mukama, okumala ennaku nga ze tumaze ng’otubonyaabonya, era n’okumala emyaka nga gye tumaze nga tulaba ennaku.
16 Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
Ebikolwa byo biragibwe abaweereza bo, n’abaana baabwe balabe ekitiibwa kyo.
17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
Okusaasira kwo, Ayi Mukama Katonda waffe, kubeerenga ku ffe, otusobozesenga okutuukiriza obulungi emirimu gyaffe; weewaawo, otusobozesenga okutuukiriza obulungi emirimu gyaffe.

< Salme 90 >