< Salme 90 >
1 (En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
Doa Musa, abdi Allah. Tuhan, Engkaulah tempat perteduhan kami turun-temurun.
2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
Sebelum gunung-gunung dilahirkan, dan bumi dan dunia diperanakkan, bahkan dari selama-lamanya sampai selama-lamanya Engkaulah Allah.
3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
Engkau mengembalikan manusia kepada debu, dan berkata: "Kembalilah, hai anak-anak manusia!"
4 Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
Sebab di mata-Mu seribu tahun sama seperti hari kemarin, apabila berlalu, atau seperti suatu giliran jaga di waktu malam.
5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
Engkau menghanyutkan manusia; mereka seperti mimpi, seperti rumput yang bertumbuh,
6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
di waktu pagi berkembang dan bertumbuh, di waktu petang lisut dan layu.
7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
Sungguh, kami habis lenyap karena murka-Mu, dan karena kehangatan amarah-Mu kami terkejut.
8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
Engkau menaruh kesalahan kami di hadapan-Mu, dan dosa kami yang tersembunyi dalam cahaya wajah-Mu.
9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
Sungguh, segala hari kami berlalu karena gemas-Mu, kami menghabiskan tahun-tahun kami seperti keluh.
10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
Masa hidup kami tujuh puluh tahun dan jika kami kuat, delapan puluh tahun, dan kebanggaannya adalah kesukaran dan penderitaan; sebab berlalunya buru-buru, dan kami melayang lenyap.
11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
Siapakah yang mengenal kekuatan murka-Mu dan takut kepada gemas-Mu?
12 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
Ajarlah kami menghitung hari-hari kami sedemikian, hingga kami beroleh hati yang bijaksana.
13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
Kembalilah, ya TUHAN--berapa lama lagi? --dan sayangilah hamba-hamba-Mu!
14 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
Kenyangkanlah kami di waktu pagi dengan kasih setia-Mu, supaya kami bersorak-sorai dan bersukacita semasa hari-hari kami.
15 Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
Buatlah kami bersukacita seimbang dengan hari-hari Engkau menindas kami, seimbang dengan tahun-tahun kami mengalami celaka.
16 Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
Biarlah kelihatan kepada hamba-hamba-Mu perbuatan-Mu, dan semarak-Mu kepada anak-anak mereka.
17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
Kiranya kemurahan Tuhan, Allah kami, atas kami, dan teguhkanlah perbuatan tangan kami, ya, perbuatan tangan kami, teguhkanlah itu.