Salme 90
1 (En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
A prayer of Moses, the man of God. Lord, you have been a home to us one generation after another.
2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
Before the mountains were born, or the earth and the world were brought forth, from everlasting to everlasting you are God.
3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
You bring us back to the dust, you summon mortals to return.
4 Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
For you see a thousand years as the passing of yesterday, as a watch in the night.
5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
Your floods sweep them away; they are like a dream, or like grass which sprouts in the morning,
6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
which blossoms and sprouts in the morning, but by evening is cut and withered.
7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
For your anger consumes us, the heat of your wrath confounds us.
8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
Our sins you have set before you, our secrets in the light of your face.
9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
For through your wrath our days are declining, we bring our years to an end as a sigh.
10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
The span of our life is seventy years, or, if we are strong, maybe eighty; yet is their breadth but empty toil, for swiftly they go, and we fly away.
11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
Who lays to heart the power of your anger? Or who stands in reverent awe of your wrath?
12 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
O teach us to count our days so our minds may learn wisdom.
13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
Return, O Lord; why so long? Relent on your servants.
14 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
Grant us your love to the full in the morning, that all our days we may shout for joy.
15 Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
Make us glad for the days you have humbled us, for the evil years we have seen.
16 Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
Let your servants see you in action, show your majesty to their children.
17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
Let the grace of the Lord our God be upon us, uphold what our hands are striving to do.
