Salme 90
1 (En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
Yahweh Pakai, akhang khanga nangmahi kachennao inn nahijenge!
2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
Moul le lhang ho pen masang, vannoi le leiset hi natundoh masangin, thiljoue kipat a pat ajo na chen in jong, nang ma Elohim Pathen nahijing e.
3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
Nangin mihemhi anahina masa-a kile kitding'in nasollin leivui nalesosah kitjin ahi.
4 Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
Nangdin Kum sangkhat jeng jonghi achejing tunikho bangbep ahin, jan phat chomcha tobang bou ahi.
5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
Nangin twisoh bangin neilhohmang jiuvin mang sangin asot jodeh poi. Keihohi hampa jingkah langa hung pahdoh tobang bou kahiuve.
6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
Hichu akhangdoh loijin ahinla nilhah langle agop lhajin athijitai.
7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
Keihohi nangma lunghan nan eisumang jitauvin chuleh nalung satnan eikichatsah'un ahi.
8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
Nangin kachonsetnao namasangah natahlang jin ahi, aguh a kachonset nauhi nakilandoh sahjin ahi.
9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
Nalungsat na noi a higjing kahinkhou ahin, kakumkhou jong lungsat nan abeiloi jitai.
10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
Kei hohi kum 70 hingding bep kahiuvin, kahat tah'uleh kum 80 bep hingding kahiuve, ahinla hiche sunga chun natna le boina bou ahin; amang loiji taovin, chule keiho kaleng mang taove.
11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
Nalunghanna thahat koiham ahe thei dingah? Naging a nalungsat khohje gelkhoh a koi ham?
12 At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
Kachih theina diuvin kahinkhou chomdan hi neihetsah taovin.
13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
O Yahweh Pakai, kaheng lam uva hung kile kit tan! Itihchan neikho ngai diu hitam?
14 mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
Jingkah seh le nalungset longlou chun kalungthim kipasah in, chutile kahinkhou lhumkei a navah choi la kasha jing diu ahi.
15 Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
Hesoh genthei kana thoh hou chuga kon in lunglhai na themkhat beh nei peu vin! Kakhoisat nao kumho jong kipana neisoh doh peh un.
16 Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
Nasohte hi nathilbol kidangtah hochu neimusah'un; kachilhah teuvin nathaneina loupitah chu mu uhen.
17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
Chuteng Yahweh Pakai ka Pathen Elohim un namalsom nauchu eimu sah uhen lang katohna jouseuvah lolhinna eipetao hen. Henge, katoh gao neiso peh un.
