Salme 9
1 (Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
Hvalil te bom, oh Gospod, z vsem svojim srcem, naznanil bom vsa tvoja čudovita dela.
2 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
Vesel bom in se radoval v tebi. Prepeval bom hvalo tvojemu imenu, oh ti Najvišji.
3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
Ko so moji sovražniki odbiti, bodo ob tvoji prisotnosti padli in se pogubili.
4 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
Kajti ohranjal si mojo pravico in mojo pravdo, posedèn si na prestolu, pravično razsojaš.
5 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
Oštel si pogane, uničil zlobne, njihovo ime si iztrebil na veke vekov.
6 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
Oh ti sovražnik, uničenja so prišla k večnemu koncu. Uničil si mesta, njihov spomin je bil z njimi pogubljen.
7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
Toda Gospod bo ostal na veke. Svoj prestol je pripravil za sodbo.
8 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
Zemeljski [krog] bo sodil v pravičnosti, ljudstvu bo razsojal sodbo v poštenju.
9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
Gospod bo prav tako zatočišče za zatirane, zatočišče v časih stiske.
10 og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
Tisti, ki poznajo tvoje ime, bodo svoje trdno upanje položili vate, kajti ti, Gospod, nisi zapustil teh, ki te iščejo.
11 Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
Prepevajte hvalnice Gospodu, ki prebiva na Sionu. Med ljudstvom oznanjajte njegova dela.
12 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:
Spominja se jih, ko zaslišuje zaradi krvi. Ne pozablja klica ponižnih.
13 "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
Usmili se me, oh Gospod, preudari mojo stisko, ki jo trpim od tistih, ki me sovražijo, ti, ki me povzdiguješ izpred velikih vrat smrti,
14 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"
da bom pri velikih vratih hčere sionske lahko naznanjal vso tvojo hvalo. Veselil se bom v tvoji rešitvi duše.
15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
Pogani so se pogreznili v jamo, ki so jo naredili. V mrežo, ki so jo skrili, je ujeto njihovo lastno stopalo.
16 HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon (Sela)
Gospod je znan po sodbi, ki jo izvršuje. Zlobni je ujet v dela svojih lastnih rok. Higajon. (Sela)
Zlobni bodo napoteni v pekel in vsi narodi, ki pozabljajo Boga. (Sheol h7585)
18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
Kajti pomoči potreben ne bo vedno pozabljen. Pričakovanje ubogega na veke ne bo izginilo.
19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
Vstani, oh Gospod, naj ne prevlada človek. Naj bodo pogani sojeni v tvojem pogledu.
20 HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
Postavi jih v strah, oh Gospod, da bodo narodi lahko spoznali, da so sami zgolj ljudje. (Sela)
