Salme 9
1 (Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
Hvalim te, Gospode, iz svega srca svojega, kazujem sva èudesa tvoja.
2 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
Radujem se i veselim se o tebi, pjevam imenu tvojemu, višnji!
3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
Neprijatelji se moji vratiše natrag, spotakoše se i nesta ih ispred lica tvojega;
4 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
Jer si svršio sud moj i odbranio me; sio si na prijesto, sudija pravedni.
5 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
Rasrdio si se na narode i ubio bezbožnika, ime si im zatro dovijeka, zasvagda.
6 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
Neprijatelju nesta maèeva sasvijem; gradove ti si razvalio; pogibe spomen njihov.
7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
Ali Gospod uvijek živi; spremio je za sud prijesto svoj.
8 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
On æe suditi vasionome svijetu po pravdi, usudiæe narodima pravo.
9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
Gospod je utoèište ubogome, utoèište u nevolji.
10 og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
U tebe se uzdaju koji znaju ime tvoje, jer ne ostavljaš onijeh koji te traže, Gospode!
11 Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
Pojte Gospodu, koji živi na Sionu; kazujte narodu djela njegova;
12 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:
Jer on osveæuje krv, pamti je; ne zaboravlja jauka nevoljnijeh.
13 "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
Smiluj se na me, Gospode; pogledaj kako stradam od neprijatelja svojih, ti, koji me podižeš od vrata smrtnijeh,
14 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"
Da bih kazivao sve hvale tvoje na vratima kæeri Sionove, i slavio spasenje tvoje.
15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
Popadaše narodi u jamu, koju su iskopali; u zamku, koju su sami namjestili, uhvati se noga njihova.
16 HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon (Sela)
Poznaše Gospoda; on je sudio; u djela ruku svojih zaplete se bezbožnik.
Vratiæe se u pakao bezbožnici, svi narodi koji zaboravljaju Boga; (Sheol h7585)
18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
Jer neæe svagda biti zaboravljen ubogi, i nada nevoljnicima neæe nigda poginuti.
19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
Ustani, Gospode, da se ne posili èovjek, i da prime narodi sud pred tobom.
20 HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
Pusti, Gospode, strah na njih; neka poznadu narodi da su ljudi.
