Salme 9
1 (Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
われ心をつくしてヱホバに感謝し そのもろもろの奇しき事迹をのべつたへん
2 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
われ汝によりてたのしみ且よろこばん 至上者よなんぢの名をほめうたはん
3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
わが仇しりぞくとき躓きたふれて御前にほろぶ
4 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
なんぢわが義とわが訟とをまもりたまへばなり なんぢはだしき審判をしつつ寳座にすわりたまへり
5 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
またもろもろの國をせめ惡きものをほろぼし 世々かぎりなくかれらが名をけしたまへり
6 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
仇はたえはてて世々あれすたれたり 汝のくつがへしたまへるもろもろの邑はうせてその跡だにもなし
7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
ヱホバはとこしへに聖位にすわりたまふ 審判のためにその寳座をまうけたまひたり
8 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
ヱホバは公義をもて世をさばき 直をもてもろもろの民に審判をおこなひたまはん
9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
ヱホバは虐げらるるものの城また難みのときの城なり
10 og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
聖名をしるものはなんぢに依賴ん そはヱホバよなんぢを尋るものの棄られしこと斷てなければなり
11 Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
シオンに住たまふヱホバに對ひてほめうたへ その事迹をもろもろの民のなかにのべつたへよ
12 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:
血を問糺したまふものは苦しむものを心にとめてその號呼をわすれたまはず
13 "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
ヱホバよ我をあはれみたまへ われを死の門よりすくひいだしたまへる者よ ねがはくは仇人のわれを難むるを視たまへ
14 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"
さらば我なんぢのすべての頌美をのぶるを得またシオンのむすめの門にてなんぢの救をよろこばん
15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
もろもろの國民はおのがつくれる阱におちいり そのかくしまうけたる網におのが足をとらへらる
16 HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon (Sela)
ヱホバは己をしらしめ審判をおこなひたまへり あしき人はおのが手のわざなる羂にかかれり ヒガイオン (セラ)
あしき人は陰府にかへるべし 神をわするるもろもろの國民もまたしからん (Sheol h7585)
18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
貧者はつねに忘らるるにあらず苦しむものの望はとこしへに滅ぶるにあらず
19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
ヱホバよ起たまへ ねがはくは勝を人にえしめたまふなかれ御前にてもろもろのくにびとに審判をうけしめたまヘ
20 HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
ヱホバよ願くはかれらに懼をおこさしめたまへ もろもろの國民におのれただ人なることを知しめたまヘ (セラ)
