Salme 89
1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
Esrahini Etan ɔhaw ne amanehunu dwom. Mɛto Awurade adɔeɛ ho dwom daa daa; mede mʼano bɛda wo nokorɛdie adi awoɔ ntoatoasoɔ nyinaa mu.
2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
Mɛka sɛ wʼadɔeɛ no tim hɔ daa nyinaa, na watim wo nokorɛdie wɔ ɔsoro hɔ ankasa.
3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
Wokaa sɛ, “Me ne onipa a mayi no no ayɛ apam; maka ntam akyerɛ me ɔsomfoɔ Dawid.
4 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
‘Mɛma wʼase atim hɔ daa na wʼahennwa nso atim wɔ awoɔ ntoantoasoɔ nyinaa mu.’”
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Ao Awurade, ɔsorosorofoɔ kamfo wʼanwanwadeɛ, na wo nokorɛdie nso, wɔkamfo wɔ ahotefoɔ asafo mu.
6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
Na hwan na ɔne wo Awurade sɛ wɔ ɔsoro hɔ? Hwan na ɔte sɛ Awurade wɔ ɔsoro abɔdeɛ mu?
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
Akronkronfoɔ agyinatufoɔ mu, wosuro Onyankopɔn; wɔde suro ma no sene wɔn a wotwa ne ho hyia nyinaa.
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
Ao Otumfoɔ Awurade Onyankopɔn, hwan na ɔte sɛ woɔ? Ao Awurade woyɛ kɛseɛ na wo nokorɛdie atwa wo ho ahyia.
9 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
Wodi ɛpo a ɛreworo soɔ so; nʼasorɔkye bobɔ kɔ ɔsoro a, wobrɛ no ase.
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Wodwerɛɛ Rahab sɛ atɔfoɔ no mu baako; wode wo basa denden no bɔɔ wʼatamfoɔ pansameeɛ.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
Ɔsoro wɔ wo, na asase nso wɔ wo; ewiase ne deɛ ɛwɔ mu nyinaa, wo na wohyɛɛ aseɛ.
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
Wobɔɔ atifi ne anafoɔ. Tabor ne Hermon de ahosɛpɛ to dwom ma wo din.
13 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
Tumi ayɛ wo basa ma; wo nsam wɔ ahoɔden, wama wo nsa nifa so.
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
Wʼahennwa no fapem yɛ tenenee ne atɛntenenee; adɔeɛ ne nokorɛdie di wʼanim.
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
Nhyira nka wɔn a wɔasua sɛdeɛ wɔbɔ wo abɔdin, wɔn a wɔnante wʼanim hann no mu, Ao Awurade.
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
Wɔgye wɔn ani wɔ wo din mu da mu nyinaa; wɔdi ahurisie wɔ wo tenenee mu.
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
Wone wɔn animuonyam ne ahoɔden, na wʼadom enti yɛyɛ nkonimdifoɔ.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
Ampa ara, yɛn banbɔ firi Awurade hɔ, na Israel Kronkronni no ama yɛn Ɔhene.
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Ɛda bi wokasaa wɔ anisoadehunu mu, kyerɛɛ wʼahotefoɔ sɛ, “Madom ɔkofoni bi ahoɔden; mapagya aberanteɛ bi afiri nnipa no mu.
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
Mahunu Dawid, me ɔsomfoɔ; mede me ngo kronkron no asra no.
21 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
Me nsa bɛwowa no; ampa ara mʼabasa bɛhyɛ no den.
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
Ɔtamfoɔ biara renhyɛ no sɛ ɔntua toɔ; omumuyɛfoɔ biara rentumi nhyɛ ne so.
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
Mɛdwerɛ nʼatamfoɔ wɔ nʼanim na mabobɔ nʼahohiahiafoɔ ahwe fam.
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Me nokorɛ adɔeɛ bɛka ne ho, na me din mu, wɔbɛma nʼabɛn so.
25 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
Mɛtrɛ nʼahyeɛ mu akɔsi ɛpo so, na ɔde ne nsa nifa bɛto nsubɔntene so.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Ɔbɛfrɛ me aka sɛ, ‘Wone mʼagya, me Onyankopɔn, me nkwagyeɛ botan.’
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
Mɛyɛ no mʼabakan, asase so ahene nyinaa no mu ɔkɛseɛ.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
Mɛma mʼadɔeɛ a mewɔ ma no no atena hɔ daa, na apam a me ne no ayɛ nso bɛtena hɔ daa.
29 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
Mɛma nʼase atim afebɔɔ, nʼahennwa nso bɛtim hɔ akɔsi sɛ ɔsoro bɛtwam.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
“Sɛ ne mmammarima po me mmara na sɛ wɔanni mʼahyɛdeɛ so,
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
sɛ wɔbu mʼahyɛdeɛ so na sɛ wɔanni me ɔhyɛ nsɛm so a,
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
ɛno deɛ, mede abaa bɛtwe wɔn aso wɔ wɔn bɔne ho na wɔn amumuyɛ nso mede mmaatwa atwe wɔn aso;
33 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Nanso, merennyae mʼadɔeɛ a meyɛ ma noɔ no na mɛkɔ so adi no nokorɛ.
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
Meremmu mʼapam no so na merensesa deɛ mede mʼano aka no.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
Menam me din kronkron no so aka ntam prɛko, na merentwa Dawid atorɔ da.
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
Meremma nʼase ntɔre da na nʼahennwa nso bɛtim wɔ mʼanim te sɛ owia;
37 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
ɛbɛtim hɔ daa te sɛ ɔsrane, ɔdansefoɔ nokwafoɔ a ɔwɔ ewiem no.”
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Nanso woapo no, woapa nʼakyi wo bo afu deɛ woasra no ngo no.
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
Woagu apam a wo ne wo ɔsomfoɔ pameeɛ no woagu nʼahenkyɛ ho fi wɔ mfuturo mu.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
Woabubu nʼafasuo nyinaa ama nʼabandenden adane mmubuiɛ.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Wɔn a wɔtwam wɔ hɔ nyinaa fom no fa; na wayɛ aniwudeɛ ama ne mfɛfoɔ.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
Woama nʼatamfoɔ nsa nifa so; ama wɔn nyinaa di ahurisie.
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Woama nʼakofena ayɛ ɔkwa, na woannyina nʼakyi wɔ ɔko mu.
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
Wode nʼanimuonyam aba awieeɛ na woato nʼahennwa atwene fam.
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
Woatwa ne mmeranteberɛ nna so na wode animguaseɛ ngugusoɔ akata ne so.
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
Ao Awurade, ɛnkɔsi da bɛn? Wode wo ho bɛhinta afebɔɔ anaa? Wʼabofuhyeɛ bɛkɔ so adɛre akɔsi da bɛn?
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Kae sɛdeɛ me nkwa nna twam ntɛm so. Ɛfiri sɛ woabɔ yɛn nyinaa sɛ adeɛ a ɛtwa mu ntɛm so!
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
Hwan na ɔbɛtena ase a ɔrenwu da? Anaasɛ hwan na ɔbɛtumi agye ne ho afiri owuo tumi nsam? (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
Ao Awurade, ɛhe na wo tete adɔeɛ kɛseɛ no wɔ, deɛ wofiri wo nokorɛdie mu de kaa ntam kyerɛɛ Dawid no?
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
Awurade kae sɛdeɛ wɔadi wo ɔsomfoɔ ho fɛ ne sɛdeɛ manya akoma ama amanaman no akutiabɔ.
51 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
Ao Awurade, akutiabɔ a wʼatamfoɔ de adi fɛw, de adi deɛ woasra no ngo no anammɔntuo biara ho fɛw.
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
Ayɛyie nka Awurade daa!
