Salme 89
1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
Milosti æu Gospodnje pjevati uvijek, od koljena na koljeno javljaæu istinu tvoju ustima svojima.
2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
Jer znam da je zavavijek osnovana milost, i na nebesima da si utvrdio istinu svoju, rekavši:
3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
“Uèinih zavjet s izbranim svojim, zakleh se Davidu, sluzi svojemu:
4 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
Dovijeka æu utvrðivati sjeme tvoje i prijesto tvoj ureðivati od koljena do koljena.
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Nebo kazuje èudesa tvoja, Gospode, i istinu tvoju sabor svetijeh.
6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
Jer ko je nad oblacima ravan Gospodu? ko æe se izjednaèiti s Gospodom meðu sinovima Božijim?
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
Bogu se valja klanjati na saboru svetijeh, strašniji je od svijeh koji su oko njega.
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
Gospode, Bože nad vojskama! ko je silan kao ti, Bože? I istina je tvoja oko tebe.
9 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
Ti vladaš nad silom morskom; kad podigne vale svoje, ti ih ukroæavaš.
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Ti si oborio oholi Misir kao ranjenika, krjepkom mišicom svojom rasijao si neprijatelje svoje.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
Tvoje je nebo i tvoja je zemlja; ti si sazdao vasiljenu i što je god u njoj.
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
Sjever i jug ti si stvorio, Tavor i Ermon o tvom se imenu raduje.
13 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
Tvoja je mišica krjepka, silna je ruka tvoja, i visoka desnica tvoja.
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
Blagost je i pravda podnožje prijestolu tvojemu, milost i istina ide pred licem tvojim.
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
Blago narodu koji zna trubnu pokliè! Gospode! u svjetlosti lica tvojega oni hode;
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
Imenom se tvojim raduju vas dan, i pravdom tvojom uzvišuju se.
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
Jer si ti krasota sile njihove, i po milosti tvojoj uzvišuje se rog naš.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
Jer je od Gospoda obrana naša, i od svetoga Izrailjeva car naš.
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Tada si govorio u utvari vjernima svojim, i rekao: “poslah pomoæ junaku, uzvisih izbranoga svojega iz naroda.
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
Naðoh Davida slugu svojega, svetim uljem svojim pomazah ga.
21 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
Ruka æe moja biti jednako s njim, i mišica moja krijepiæe ga.
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
Neæe ga neprijatelj nadvladati, i sin bezakonja neæe mu dosaditi.
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
Potræu pred licem njegovijem neprijatelje njegove, i nenavidnike njegove poraziæu.
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Istina je moja i milost moja s njim; i u moje ime uzvisiæe se rog njegov.
25 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
Pružiæu na more ruku njegovu, i na rijeke desnicu njegovu.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
On æe me zvati: ti si otac moj, Bog moj i grad spasenja mojega.
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
I ja æu ga uèiniti prvencem, višim od careva zemaljskih.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
Dovijeka æu mu hraniti milost svoju, i zavjet je moj s njim vjeran.
29 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
Produljiæu sjeme njegovo dovijeka, i prijesto njegov kao dane nebeske.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
Ako sinovi njegovi ostave zakon moj, i ne uzidu u zapovijestima mojim;
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
Ako pogaze uredbe moje, i zapovijesti mojih ne saèuvaju,
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
Onda æu ih pokarati prutom za nepokornost, i ranama za bezakonje njihovo;
33 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Ali milosti svoje neæu uzeti od njega, niti æu prevrnuti istinom svojom;
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
Neæu pogaziti zavjeta svojega, i što je izašlo iz usta mojih neæu poreæi.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
Jednom se zakleh svetošæu svojom; zar da slažem Davidu?
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
Sjeme æe njegovo trajati dovijeka, i prijesto njegov kao sunce preda mnom;
37 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
On æe stajati uvijek kao mjesec i vjerni svjedok u oblacima.”
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
A sad si odbacio i zanemario, razgnjevio si se na pomazanika svojega;
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
Zanemario si zavjet sa slugom svojim, bacio si na zemlju vijenac njegov.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
Razvalio si sve ograde njegove, gradove njegove obratio si u zidine.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Plijene ga svi koji prolaze onuda, posta potsmijeh u susjeda svojijeh.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
Uzvisio si desnicu neprijatelja njegovijeh, obradovao si sve protivnike njegove.
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Zavratio si ostrice maèa njegova, i nijesi ga ukrijepio u boju;
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
Uzeo si mu svjetlost, i prijesto njegov oborio si na zemlju;
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
Skratio si dane mladosti njegove i obukao ga u sramotu.
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
Dokle æeš se, Gospode, jednako odvraæati, dokle æe kao oganj plamtjeti gnjev tvoj?
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Opomeni se kakav je vijek moj, kako si ni na što stvorio sve sinove Adamove?
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
Koji je èovjek živio i nije smrti vidio, i izbavio dušu svoju iz ruku paklenijeh? (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
Gdje su preðašnje milosti tvoje, Gospode? Kleo si se Davidu istinom svojom.
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
Opomeni se, Gospode, prijekora sluga svojih, koji nosim u njedrima svojim od svijeh silnijeh naroda,
51 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
Kojim kore neprijatelji tvoji, Gospode, kojim kore trag pomazanika tvojega.
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
Blagosloven Gospod uvijek! Amin, amin.
