Salme 89

1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

I PAN kauleki duen kalanan en Ieowa kokolata, o i pan kaparokki au ai omui melel jan eh kainok lel eu.

2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.

Pwe I indinda: Mak joutik eu pan pwarado, o kom pan kotin kolekol ar melel nanlan.

3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:

I inauki oner, ai pilipildar akan; I kaulki oner Dawid nai ladu.

4 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)

Kadoudok om pan mimieta kokolata, o I pan kauada mol om jan eu kainok lel eu.

5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.

Nanlan ap kapina omui manaman akan, Main Ieowa, o omui melel nan pokon en japwelim omui jaraui kan.

6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?

Pwe ij nan tapok kan me rajon Ieowa? De ij me rajon Ieowa nan pun en me lapalap akan?

7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.

Kot meid manaman nan pokon en me jaraui kan, o meid kapuriamui on me kaukaujon re a.

8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.

Main Ieowa, Kot Jepaot, ij me jaron komui. Omui melel kin kapil komui pena.

9 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.

Komui me kotin kaunda madau anian. Komui kin kamoleilei iluk kan ni ar pan kokoda.

10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.

Komui me kotin tiakedi Raap dueta kamelar amen. Kom kotin kamueit pajaner imwintiti kan ki lim omui manaman.

11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.

Lan o jappa me japwilim omui, jappa o audepa. Komui me kotin pajonedier.

12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.

Komui me kotin wiadar pali apon o pali air, Tapor o Ermon kin nijinijki mar omui.

13 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.

Lim omui me mananan o kumut en lim omui me rojon, lim omui pali maun me ileile.

14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.

Melel o pun iei pajon on mol omui; kalanan o melel kin tion mo omui.

15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!

Meid pai aramaj kan, me aja nijinij! Ieowa, re pan weweid ni marain en jilan omui.

16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.

Re kin polauleki mar omui jan ni manjan lel jautik, o re kin pwai kida omui pun.

17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

Pwe linan en ar kelail komui, o komui pan pokada oj at.

18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!

Pwe Ieowa pere patail o me Jaraui en Ijrael, i atail Nanmarki.

19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;

Maj o kom kotin majanier ki kajanjal kai on me lelapok kan: I kamanadar me Lapalap amen, I kajapwiladar pilipildar amen jan ren aramaj akan.

20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;

I diaradar ai ladu Dawid, I keiekidier i ai le jaraui.

21 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.

Pa i pan kolekol i, o pa i pan kamanada i anjau karoj.

22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;

Imwintiti kan jota pan kak widin on i, o me japun kan jota pan kak kaloedi.

23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;

I pan kamela me palian i mo a, o I pan kaloke ir, mo kailonki i.

24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

A ai melel o kalanan pan mi re a, o ni mar ai oj a pan pokapokada.

25 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;

I pan ki on pa a, en kaunda madau, o pa a maun, en kaunda pil akan.

26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

A pan likwir don ia: Komui Jam ai, ai Kot, o paip en maur i.

27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;

O I pan wia kila i nai mejeni, ileila jan nanmarki en jappa kan.

28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;

I pan kalanan on i kokolata, o ai inau on i pan duedueta.

29 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.

I pan ki on i kadaudok a kokolata, o mol a pan warai dueta lan.

30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,

A ma na kan pan muei jan ai kapun, o re jota pan weweid ni ai kujoned akan,

31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,

Ma re pan kajaminela ai tiak kan, o jota peiki on ai kujoned akan,

32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;

I ap pan kaloke kin ir ar katiwo ki jokon pot, o pan woki ir, pweki ar japun.

33 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;

A I jota pan kiwei jan i ai mak, o ai melel pan mimieta re a.

34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.

I jota pan kawela ai inau, o I jota pan kawukila, me kowei jan nan au ai.

35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:

I kaukilar ai jaraui pan me pak, me I jota pan likam on Dawid.

36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

Kadaudok a pan joutuk, o mol a dueta katipin mo i.

37 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)

A pan duedueta dueta jaunipon; o jaunkadede nan tapok kan me melel.

38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;

A met komui kajapokela o onioni japwilim omui me keidier.

39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;

Kom kotin kajela inau en omui ladu, o kom kotin kajaminela mar a.

40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;

Kom kotin karonk pajan a kel akan karoj, o kawelar a im teneten kan.

41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.

Karoj me daulier waja o kulia janer; a wialar kankaurur on men imp a kan.

42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;

Kom kotin pokada pali maun en me palian i, o kaperen dar a imwintiti kan karoj.

43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;

Kom pil kotiki janer mana en a kodlaj kon, o jota kapwaiada i ni pei.

44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,

Kom kotin kaimwijokalar a linan, o kajedi on nan pwel mol a.

45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)

Kom kamotomotala ran en a manakap, o kadupalekidi i namenok.

46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?

Arai da, Main Ieowa, me kom pan kotin karirela pein komui; arai da omui onion pan lulada dueta kijiniai?

47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

Kom kotin tamanda duen motomot en maur i; de me mal kot omui kotin wiadar aramaj akan?

48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)

Ij ol o, me maur ap jota pan lel on mela? A pan kak dorela pein i jan mana en wajan mela? (Sheol h7585)

49 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?

Main, ia omui kalanan en maj o, me kom kotin inauki on Dawid ni omui melel?

50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

Main, kotin tamanda kan kaurur en japwilim omui ladu kan jan ni wei toto, me kin katoutoui monion i.

51 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.

Main Ieowa, iaduen lalauo en omui imwintiti kan, iduen ar lalaue lip en japwilim omui me keidier.

52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!

Kapin on Ieowa kokolata! Amen, iei Amen!