Salme 89
1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
En læresalme av Etan, esrahitten. Om Herrens nådegjerninger vil jeg synge til evig tid; fra slekt til slekt vil jeg kunngjøre din trofasthet med min munn.
2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
For jeg sier: Miskunnhet bygges op til evig tid, i himmelen grunnfester du din trofasthet.
3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
Du sier: Jeg har gjort en pakt med min utvalgte, jeg har svoret David, min tjener:
4 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
Til evig tid vil jeg grunnfeste ditt avkom, og jeg vil bygge din trone fra slekt til slekt. (Sela)
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Og himlene priser din underfulle gjerning, Herre, og din trofasthet prises i de helliges forsamling.
6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
For hvem i det høie er å ligne med Herren? Hvem er Herren lik blandt Guds sønner,
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
en Gud, såre forferdelig i de helliges hemmelige råd og fryktelig for alle dem som er omkring ham?
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
Herre, hærskarenes Gud, hvem er sterk som du, Herre? Og din trofasthet er rundt omkring dig.
9 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
Du er den som hersker over havets overmot; når dets bølger reiser sig, lar du dem legge sig.
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Du har sønderknust Rahab som en ihjelslått; med din styrkes arm har du spredt dine fiender.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
Dig hører himlene til, dig også jorden; jorderike og alt det som fyller det - du har grunnfestet dem;
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
nord og syd - du har skapt dem; Tabor og Hermon jubler over ditt navn.
13 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
Du har en arm med velde; sterk er din hånd, ophøiet er din høire hånd.
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
Rettferd og rett er din trones grunnvoll; nåde og sannhet går frem for ditt åsyn.
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
Salig er det folk som kjenner til jubel; Herre, i ditt åsyns lys skal de vandre.
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
I ditt navn skal de fryde sig hele dagen, og ved din rettferdighet blir de ophøiet.
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
For du er deres styrkes pryd, og ved din godhet ophøier du vårt horn.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
For Herren er vårt skjold, og Israels Hellige vår konge.
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Dengang talte du i et syn til dine fromme og sa: Jeg har nedlagt hjelp hos en helt, jeg har ophøiet en ung mann av folket.
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
Jeg har funnet David, min tjener, jeg har salvet ham med min hellige olje.
21 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
Min hånd skal alltid være med ham, og min arm skal gi ham styrke.
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
Fienden skal ikke plage ham, og den urettferdige skal ikke undertrykke ham.
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
Men jeg vil sønderknuse hans motstandere for hans åsyn og slå dem som hater ham.
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Og min trofasthet og min miskunnhet skal være med ham, og i mitt navn skal hans horn ophøies.
25 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
Og jeg vil la ham legge sin hånd på havet og sin høire hånd på elvene.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Han skal rope til mig: Du er min far, min Gud og min frelses klippe.
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
Og jeg vil gjøre ham til den førstefødte, til den høieste blandt kongene på jorden.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
Jeg vil bevare min miskunnhet mot ham til evig tid, og min pakt skal stå fast for ham.
29 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
Og jeg vil la hans avkom bli til evig tid og hans trone som himmelens dager.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
Dersom hans barn forlater min lov og ikke vandrer i mine bud,
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
dersom de krenker mine forskrifter og ikke holder mine befalinger,
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
da vil jeg hjemsøke deres synd med ris og deres misgjerning med plager.
33 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Men min miskunnhet vil jeg ikke ta fra ham, og min trofasthet skal ikke svikte;
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
jeg vil ikke bryte min pakt og ikke forandre hvad som gikk ut fra mine leber.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
Ett har jeg svoret ved min hellighet, sannelig, for David vil jeg ikke lyve:
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
Hans avkom skal bli til evig tid, og hans trone som solen for mitt åsyn.
37 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
Som månen skal den stå evindelig, og vidnet i det høie er trofast. (Sela)
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Og du har forkastet og forsmådd, du er blitt harm på din salvede.
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
Du har rystet av dig pakten med din tjener, du har vanhelliget hans krone ned i støvet.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
Du har revet ned alle hans murer, du har lagt hans festninger i grus.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Alle de som går forbi på veien, har plyndret ham; han er blitt til hån for sine naboer.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
Du har ophøiet hans motstanderes høire hånd, du har gledet alle hans fiender.
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Og du lot hans skarpe sverd vike og lot ham ikke holde stand i striden.
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
Du har gjort ende på hans glans og kastet hans trone i støvet.
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
Du har forkortet hans ungdoms dager, du har dekket ham med skam. (Sela)
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
Hvor lenge, Herre, vil du skjule dig evindelig? Hvor lenge skal din harme brenne som ild?
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Kom dog i hu hvor kort mitt liv er, hvor forgjengelige du har skapt alle menneskenes barn!
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
Hvem er den mann som lever og ikke ser døden, som frir sin sjel fra dødsrikets vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
Hvor er, Herre, dine forrige nådegjerninger, som du tilsvor David i din trofasthet?
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
Kom i hu, Herre, dine tjeneres vanære, at jeg må bære alle de mange folk i mitt skjød,
51 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
at dine fiender håner, Herre, at de håner din salvedes fotspor!
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
Lovet være Herren til evig tid! Amen, amen.
