Salme 89
1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
Ezrakhi Ethan kah Hlohlai BOEIPA kah sitlohnah te, cadilcahma phoeikah cadilcahma duela, kumhal ah ka hlai ni. Namah kah uepomnah te, ka ka neh ka tukkil ni.
2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
Sitlohnah loh vaan a khoeng tih, a khuiah na uepomnah na soepboe te kumhal ah ka thui ni.
3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
Ka coelh taengah moi ka boh tih ka sal David taengah ka toemngam coeng.
4 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
Na tiingan te kumhal duela ka thoh vetih na ngolkhoel te cadilcahma phoeikah cadilcahma ham ka hol pah ni. (Selah)
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Te dongah BOEIPA nang kah khobaerhambae te vaan rhoek loh, na uepomnah khaw a cim hlangping khuiah a uem uh.
6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
BOEIPA neh khomong dongah unim aka tluk tih vaan hlang khuiah BOEIPA te u long nim a puet?
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
Pathen taengah tah, boeiping hlangcim kah baecenol nen khaw a sarhing pai. Te dongah a kaepvai boeih lakah a rhih om pai.
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
Caempuei Pathen, BOEIPA namah bangla unim aka om? BOEIPA tah tlung tih na kaepvai ah na uepomnah om.
9 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
Tuitunli kah a hoemdamnah te aka taemrhai khaw namah ni. Tuilae a thoh vaengah amih te na domyok sak.
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Nang loh Rahab na ngawn bangla na bantha neh na phop tih na thunkha rhoek te na sarhi neh na yaal.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
Vaan rhoek khaw nang kah, diklai khaw nang kah bal. Lunglai neh anih dongkah aka om boeih namah loh na suen.
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
Tlangpuei neh bantang khaw namah loh na suen. Tabor neh Hermon loh na ming neh tamhoe rhoi.
13 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
Na ban te thayung thamal sai tih na kut khaw tanglue. Te dongah na bantang kut tah a pomsang.
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
Na ngolkhoel hmuen la duengnah neh tiktamnah om tih sitlohnah neh oltak loh na hmai ah n'doe.
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
BOEIPA kah tamlung aka ming tih na mikhmuh kah vangnah khuiah aka pongpa pilnam tah a yoethen pai saeh.
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
Na ming neh hnin takuem omngaih uh tih na duengnah neh pomsang uh.
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
Amih kah boeimangnah sarhi la nang na om dongah na kolonah neh ka ki khaw na pomsang rhoela na pomsang coeng.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
BOEIPA tah kaimih kah photling, Israel kah a cim, kaimih kah manghai ni.
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Saivai atah, na hlangcim rhoek te mangthui neh na voek tih, “Pilnam khui lamkah ka coelh hlangrhalh taengah bomkung ka mop pah tih ka pomsang coeng.
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
Ka sal David te ka hmuh coeng tih kamah kah situi cim neh ka koelh coeng.
21 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
Ka kut te anih taengah tawn uh tih ka ban loh anih a thoh ni.
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
Anih te thunkha loh phae pawt vetih dumlai ca long khaw phaep mahpawh.
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
Tedae a rhal te anih mikhmuh ah ka phop pah vetih a lunguet khaw ka vuek pah ni.
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Te vaengah anih taengah kai kah uepomnah neh sitlohnah om vetih ka ming neh a ki khaw pomsang uh ni.
25 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
A kut te tuitunli soah, a bantang kut te tuiva rhoek soah ka khueh pah ni.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Anih loh kai te, “Nang tah ka napa, ka Pathen neh kai ham khangnah lungpang,” lan'khue ni.
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
Kai long khaw anih te caming omthang neh diklai manghai rhoek kah a sangkoek la ka khueh ni.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
Kamah kah sitlohnah te anih ham kumhal duela ka ngaithuen rhoe ka ngaithuen pah vetih, ka paipi he anih taengah cak ni.
29 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
Te dongah a tiingan te a yoeyah la ka thoh pah vetih a ngolkhoel loh vaan khohnin bangla om ni.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
A ca rhoek loh ka olkhueng he a hnoo uh tih ka tiktamnah dongah a pongpa uh pawt atah,
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
ka khosing te a poeih uh tih ka olpaek te a ngaithuen uh pawt atah,
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
amih kah boekoek te mancai neh, amih thaesainah te khaw tlohthae neh ka cawh thil van ni.
33 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Tedae ka sitlohnah he anih taeng lamloh ka phae pah pawt vetih ka uepomnah te rhi ka lat pah mahpawh.
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
Ka paipi he ka poeih pawt vetih ka hmui lamkah aka thoeng khaw ka thovael mahpawh.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
Ka cimcaihnah neh vai ka toemngam tangtae te David taengah khaw ka laithae mahpawh.
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
Anih kah tiingan te kumhal duela om vetih a ngolkhoel loh kai hmaiah khomik bangla om ni.
37 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
Hl a bangla kumhal ah cikngae vetih khomong soah uepom laipai la om ni,” na ti. (Selah)
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Tedae na hlahpham tih na hnawt coeng dongah na koelh hlang te na poe.
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
Na salpa kah paipi te na hai tih a rhuisam khaw diklai neh na poeih pah.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
Anih kah tanglung khaw boeih na phae pah tih a hmuencak rhoek khaw porhaknah la na khueh pah.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Longpuei kah aka pongpa boeih loh anih te a rheth uh dongah a imben rhoek kah kokhahnah coeng.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
A rhal rhoek kah bantang kut te na pomsang pah tih a thunkha boeih kah ko na hoe sak.
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
A cunghang taeh khaw na kolong pah sak tih caemtloek vaengah khaw na duel pawh.
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
A caihcilnah te na kangkuen sak tih a ngolkhoel te diklai la na voeih pah.
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
A cacawn tue na rhaem pah tih, yah neh na thing. (Selah)
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
BOEIPA nang mevaeng hil nim na thuh uh vetih, na kosi loh hmai bangla a yoeyah la rhong ve?
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Hlang ca rhoek boeih na suen he a poeyoek mai la. Te dongah mebang khosaknah dongah khaw kai he m'poek lah.
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
Mebang hlang nim aka hing tih dueknah hmuh pawt ham, saelkhui kut lamkah a hinglu te aka poeng aka hal thai? (Selah) (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
Ka Boeipa aw, lamhma kah na sitlohnah te ta? David taengah na uepomnah neh na toemngam te.
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
Ka Boeipa aw na sal sokah kokhahnah he poek lah. Pilnam kah tuituknah boeih he ka kodang ah ka phueih he.
51 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
BOEIPA aw, na thunkha rhoek loh m'veet uh coeng te, na koelh hlang kah kholaeh khaw a veet uh coeng te.
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
BOEIPA tah kumhal duela a yoethen pai. Amen phoeiah Amen.
