Salme 88
1 (En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
Esrahini Heman ɔhaw ne amanehunu dwom. Awurade, woyɛ me nkwagye Nyankopɔn misu wɔ wʼanim adekyee ne adesae.
2 lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Ma me mpaebɔ nnu wʼanim; brɛ wʼaso ase tie me sufrɛ.
Ɔhaw ahyɛ me kra ma na me nkwa rebɛn owu. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Wɔkan me fra wɔn a wɔrekɔ ɔda mu no; mete sɛ obi a onni ahoɔden.
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
Wɔayi me asi nkyɛn wɔ awufo mu, te sɛ atɔfo a wɔdeda ɔda mu, wɔn a wonkae wɔn bio, na wonhwɛ wɔn bio.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
Woatow me akyene ɔda ase tɔnn, wɔ sum kabii mu.
7 tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
Wʼabufuwhyew ayɛ duru wɔ me so; woama wʼasorɔkye nyinaa abu afa me so.
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
Woafa me nnamfonom a wɔbɛn me afi me nkyɛn woama me ho ayɛ wɔn ahi. Woaka me ahyɛ mu na mintumi nguan;
9 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
awerɛhow ama mʼani so ayɛ kusuu. Awurade misu frɛ wo da biara; metrɛw me nsam kyerɛ wo.
10 Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Woyɛ anwonwade kyerɛ awufo ana? Wɔn a wɔawuwu no sɔre kamfo wo ana?
11 Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Wɔka wʼadɔe ho asɛm wɔ ɔda mu, anaasɛ wo nokware ho asɛm wɔ ɔsɛe kurom ana?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Wohu wʼanwonwade wɔ beae a hɔ aduru sum, anaa wo trenee nnwuma no wɔ awerɛfiri asase so ana?
13 Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Nanso Awurade, misu frɛ wo sɛ boa me; me mpaebɔ du wʼanim adekyee mu.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
Adɛn, Awurade, na wopo me na wode wʼanim hintaw me?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Mahu amane fi me mmofraase na mabɛn owu; wʼahunahuna ama mabrɛ na mapa abaw.
16 din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Wʼabufuwhyew abu afa me so; wʼahunahuna asɛe me.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Daa nyinaa wotwa me ho hyia sɛ nsuyiri, na wɔabu afa me so koraa.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Woafa me yɔnkonom ne mʼadɔfo afi me nkyɛn kɔ; na sum ayɛ mʼadamfo a ɔbɛn me pɛɛ.
